Uniteds manager, Jose Mourinho, var naturligt nok ærgerlig efter 2-1-nederlaget på hjemmebane mod Manchester City. Han bed især mærke i Citys to scoringer, der begge kom fra standardsituationer.
– De scorede to dårlige mål. Når man lukker to mål ind på den måde i så stor en kamp, har man det skidt. De scorede to mål ud af ingenting på riposter, sagde han efter kampen.
Han fik også mulighed for at reflektere over sit eget holds præstation.
– Vi lavede gode ting, og vi lavede dårlige ting. Vi var fuldstændig dedikerede i kampen, alle gjorde sit bedste. Vi ved, at de er gode, når de har bolden, og at deres backs søger ind på midten. Hvis man ikke skal bruge en angriber på at dække op på midten, er det svært at få bolden igen, selv når man presser, sagde Mourinho.