Mourinho vil genopbygge Old Trafford-fortet

Uniteds nye manager vil gøre Old Trafford til et stadion, som modstanderholdene igen vil frygte at spille. Det skal ske gennem samhørighed med klubbens fans.

Efter Sir Alex Ferguson forlod klubben har man hørt fra både modstanderspillere og trænere, at der ikke var den samme frygt for at møde United på Old Trafford som tidligere.

Samtidig har det længe været kendt at stemningen på Uniteds hjemmebane i mange kampe har været kedelig. Det skal der laves om på, hvis de gode dage skal tilbage for United, mener Mourinho.

– Hvis det er muligt for at par tusinde udefans at overdøve Uniteds på Old Trafford, kommer vi i problemer. Så betyder det, at der ikke er en forbindelse mellem holdet og fansene.

– Hvis den forbindelse er der, så vil vi igen blive et meget stærkt hjemmehold, siger Mourinho ifølge The Independent forud for Uniteds første hjemmekamp i morgen.

– Det hele handler meget om den måde, holdet spiller på. Hvis fansene føler, at holdet vil overbevise dem, så spiller fansene med. Hvis fansene spiller med og skaber en god stemning, så er der ingen chance for modstanderen.

Pogba er klar til kamp

Tidligere på dagen skrev vi, at Paul Pogba følte, han var klar til at få sin første kamp, efter at han måtte sidde over mod Bournemouth med en karantæne. Mourinho er også af den tro, at franskmanden kan få en rolle mod Southampton.

– Jeg føler, han er klar til kamp. Nok ikke til at spille 90 minutter eller til at spille en fremragende kamp. Men han er klar nok til, at han kan få indflydelse.

– Han har kun trænet med i 10-11 dage, men han er let at integrere, fordi han har været her før. Han kender alle. Så vi skal bare arbejde på at få opbygget hans kondition og hans forståelse af den måde, vi vil spille.

Mourinho, Pogba og resten af United-holdet tager imod Southampton kl. 21:00 i morgen aften.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Mourinho: Zlatan bliver i to sæsoner

Næste artikel

Bailly har imponeret Mourinho

ANNONCE