Moyes: Arbejdede hårdt på at hente Kroos

David Moyes bekræfter, at Toni Kroos og Paul Pogba stod på hans ønskeseddel over sommerindkøb i United.

David Moyes yndede i sin tid som United-manager ofte at tale om sine store ambitioner for sommerens transfermarked.

Ambitioner skotten som bekendt aldrig fik lov at fuldføre, men de involverede blandt en aftale for Bayern Münchens Toni Kroos.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg lagde mange kræfter i at forberede en aftale med Toni Kroos. Han fordeler boldene, han spiller aldrig bolden for afleveringens skyld. Det kan jeg godt lide ved ham, skriver Moyes i et VM-tillæg i Sunday Times.

Kroos var ikke den eneste store stjerne, som havde fanget Moyes’ blik. Det havde også en gammel United-kending.

– Jeg ville have forsøgt at få Pogba til United, hvis muligheden bød sig. Han har virkelig blomstret siden sit skifte til Juventus, og det er ingen overraskelse for de folk, som arbejdede med ham på Old Trafford.

Louis van Gaal skrottede angiveligt aftalen med Kroos som noget af det første efter sin udnævnelse til Moyes’ efterfølger.

Forrige artikel

Van Persie har aldrig været fit i United

Næste artikel

Müller forlænger med Bayern

ANNONCE