Müller forlænger med Bayern

Thomas Müller har skrevet under på en fem-årig kontrakt med FC Bayern og lægger dermed definitivt transferrygterne i graven.

FC Bayerns tyske offensivspiller Thomas Müller skal ingen steder. 

Efter flere måneder med rygter, der bl.a. har sat den 24-årige landsholdsspiller i forbindelse med Manchester United, har Müller nu valgt at forlænge sin kontrakt med de tyske mestre. 

Dermed er han bundet til den sydtyske klub frem til 2019. 

– Jeg er meget glad for at have forlænget min kontrakt med Bayern frem til 2019. Det var nogle gode diskussioner med klubben, der fik mig til at indse, at jeg er det rigtige sted, siger Müller til klubbens officielle hjemmeside. 

Thomas Müller er i øjeblikket i Brasilien med det tyske VM-landshold. Slutrunden starter i morgen aften. 

Forrige artikel

Moyes: Arbejdede hårdt på at hente Kroos

Næste artikel

Welbeck tvivlsom til åbningskamp

ANNONCE