Ryan Giggs er på trods af sine 40 år i en klasse for sig, lyder det fra Uniteds manager.
Waliseren spillede for første gang siden januar her til aften, og hans indsats høster nu roser fra David Moyes.
– Jeg synes, han var fantastisk. De to afleveringer, han lagde op til målene og hans fysiske niveau. Han er en freak, han er virkelig noget specielt, siger Moyes til Sky Sports.
Moyes blev samtidig spurgt ind til, hvorfor Giggs ikke har optrådt i omkring halvanden måned, selvom han har været skadesfri.
– Han er 40 år og bliver ikke yngre. Vi bliver nødt til at prøve noget forskelligt, så vi kan finde den næste Giggs, forklarer Moyes.
Ryan Giggs blev i sommer spillende træner for United.