På dagens pressemøde, hvor nyindkøbet Marouane Fellaini samtidig blev formelt præsenteret som spiller i United, kunne manager David Moyes løfte sløret for hvorfor handlen trak ud.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
– Vi valgte at gennemføre handlen med Fellaini lige før vinduet lukkede i, da vi også gerne ville have haft Baines. Beslutningen om at dele handlen op i to skete i sidste øjeblik, fortæller Moyes.
Baines kom altså ikke til United, i hvert fald ikke i denne omgang, men det lykkedes at få Fellaini til Old Trafford, og i følge Moyes har belgieren gjort det glimrende i sine første dage som United-spiller. Så godt, at han nok får spilletid i morgdagens kamp mod Crystal Palace.
– Vi skal spille mange kampe, og jeg vil spille på mange forskellige måder, og her passer Maroaune perfekt ind. Det har været spændende at se ham i træningen denne uge, han er faldet fint til og virker til at føle sig hjemme. Jeg tror vi vil involvere ham hurtigt, siger David Moyes.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her