Moyes: Mata har været forrygende

David Moyes er yderst glad for, at Juan Mata har fået gang i målformen. Han har været forrygende, lyder det fra skotten.

Da Manchester United sidst var i aktion mod Bayern München, var det uden spanske Juan Mata, som er låst i turneringen. Men Uniteds manager er ikke bleg for at lovprise spanieren, efter sin indsats i de sidste par ligakampe.

– En ting jeg vil sige er, at det har været savnet, hvor godt Mata har gjort det. Jeg synes det er gået en smule galt, men Mata har været forrygende i sit spil, siger skotten ifølge manutd.com.

– Han er begyndt at assiste mål og score mål, og fået en god forståelse med Wayne Rooney, eller hvem han ellers har spillet med, siger skotten, med hentydning til Matas tre mål og en assist i de seneste to kampe.

I en sæson, hvor “de røde djævles” præstationer ikke er noget, der har kastet mange roser af sig, er Moyes da også påpasselig med at tale om ting i for positive vendinger. Men Mata har været et lyspunkt, mener manageren.

– Juan har været overset en smule. Jeg kunne næsten sige, at du ikke har lyst til at omtale noget så positivt, men han har været virkelig god.

Dermed lægger Moyes op til, at den spanske playmaker kommer i aktion, når Manchester United i morgen gæster Everton. Kampen sparkes i gang kl. 17.10 dansk tid.

Forrige artikel

Wilson får snart chancen

Næste artikel

Moyes vil lægge stridigheder bag sig

ANNONCE