Danny Welbeck var med fra start i 3-0-sejren over Aston Villa, hvilket han kvitterede for med to kasser.
Og det glæder David Moyes, der mener, at Welbeck trængte til en succesoplevelse.
– Jeg synes, Danny gjorde et fantastisk stykke arbejde. Han havde brug for det, for han startede sæsonen godt, men har haft et par skader. Jeg synes, han gjorde det godt i dag, siger Moyes til BBC.
Den 50-årige skotte tror dog samtidig, at Welbeck kunne have scoret flere mål, hvis han havde haft marginalerne på sin side.
– Det er nødvendigt at bringe sig selv i de målscorende positioner, og det gjorde han to gange. Det er måske lidt uheldigt, at han ikke lavede et eller to flere mål, forklarer Moyes.
Danny Welbeck står nu noteret for fire Premier League-mål i denne sæson.
Manchester United ligger nummer otte i tabellen.