Moyes: Vi er klar til at handle

David Moyes er klar til at tage den helt store pengepung frem, når der til sommer skal handles spillere. Nu venter han bare på at kunne komme i gang.

I sommers kom Marouane Fellaini og i januar blev Juan Mata hentet til Old Trafford. To store handler af David Moyes, der er ved at forberede sommerens aktiviteter på transfermarkedet. Forhåbentlig bliver de bedre end det vi så sidste sommer, Moyes er i hvert fald klar til at handle.

– Vi kan ikke gøre så meget før sæsonen er færdig, men vi forbereder os så godt som muligt. Man får ikke altid det man gerne vil have, men vi vil prøve at få så mange af dem vi ønsker som vi kan.

– Jeg ved godt det er svært at forstå for nogle, men vi vil lave nogle ændringer. Vi siger det allerede nu, så alle er klar over det, siger David Moyes, der samtidig understreger at man vil forsøge at få de første i hus inden VM starter.

I følge medierne i England, skulle United være klar til at købe nye spillere for op mod 150 millioner pund i løbet af sommerens transfervindue.

Forrige artikel

Sagt om morgendagens brag

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Liverpool

ANNONCE