Müller sagde nej til United

Thomas Müller afslører, at han afviste et tilbud fra Manchester United for at forlænge med FC Bayern tidligere på sommeren.

Manchester United var klar til at sprænge banken for at sikre sig Thomas Müller i løbet af sommeren. 

Således afslører den tyske VM-helt, at han havde flere tilbud på bordet, heriblandt et fra United, og at de økonomisk var langt mere lukrative en FC Bayerns kontraktudspil. 

Alligevel endte den 24-årige offensivspiller som bekendt med at forlænge med de tyske mestre. 

– (I forhold til Manchester Uniteds multimillion-tilbud, red.), så er det klart, at jeg vidste, at jeg i teorien kunne tjene mere ved en transfer. Summerne, der var lagt på bordet af de udenlandske klubber, var allerede astronomiske, siger Müller til Bild. 

– Jeg kan kun sige: Det var aldrig rigtig et emne for mig at skifte. FC Bayern er min klub, fortsætter Müller. 

Thomas Müller blev noteret for 26 mål i alle turneringer i sidste sæson, ligesom han spillede en stor rolle i Tyskland VM-triumf i Brasilien. 

Forrige artikel

United og Sporting bekræfter: Rojo solgt til United

Næste artikel

Video: Anderson tager Ice bucket challenge

ANNONCE