MUST modtager store roser

Efter at den britiske premierminister Gordon Brown fornyelig udstedte parlamentsvalg i Storbritannien er ejerskabet af britiske fodboldklubber pludselig…

Efter at den britiske premierminister Gordon Brown fornyelig udstedte parlamentsvalg i Storbritannien er ejerskabet af britiske fodboldklubber pludselig gået hen og blevet et varmt emne i den politiske valgkamp.

Partiet Labour præsenterede i går sit valgprogram, hvor de vil arbejde for bedre muligheder for supportere at eje en del af deres fodboldklub. Samtidig vil de give fodboldens myndigheder mere magt for at sikre, at nye ejere vil være i fodboldklubbens langsigtede interesse.

Det er nye toner fra de britiske politikere, hvor det andet store parti, De konservative, ligeledes vil arbejde på lignende tiltag.

Manchester Uniteds Supporters Trust har siden 1998 arbejdet på bedre ejerforhold i Manchester United og får en stor del af æren for, at ejerskabet af fodboldklubber nu er en del af valgkampen.

“En stor del af æren skal tilfalde Manchester United Supporters Trust. Deres utrolige og hidtil usete medlemstilgang har været umulig at undgå. Den har taget diskussionen op på et andet niveau og når nu andre end den sædvanlige målgruppe som jeg selv,” siger Dave Boyle, som er direktør i den statsstøttede supporterorganisation Supporters Direct, som arbejder på nationalt niveau for at få fodboldklubber på supporternes hænder.

“MUST har nydt godt af at fans har set hvor dårligt deres penge fra billetterne bliver brugt og hvordan Uniteds økonomi er sat sammen for at betale for Glazers overtagelse i 2005. Organisationen er vokset fra 30.000 i januar til over 150.000 i dag.
Tusinder har båret de grønne og gule halstørklæder til vigtige tv-transmitterede kampe, hvilket for første gang nogensinde har gjort det umuligt for TV at undgå protesterne,” siger Boyle.

Udover MUST så får også Newcastles supporters Trust og Portsmouths trust stor ros af Boyle.

Du kan læse Dave Boyles kommentar i fuld længde her

Forrige artikel

Tévez får mundkurv på

Næste artikel

Zieler på vej hjem

ANNONCE