Nani før Bruno Fernandes-transfer: – Vælg United. Det er det bedste!

Nani anbefalede Bruno Fernandes at tage til Manchester United, da rygterne tiltog om et forestående skifte til England.

Flere Manchester United-spillere har i de seneste år fået tilnavnet ’agent’, når de har været medvirkende til at lokke en ny stjerne ind i spillerfolden hos Manchester United.

Luis Nani er det seneste skud på stammen, der givetvis har gjort sig fortjent til den titel.

I et interview med The Athletic fortæller den tidligere United-spiller, at han anbefalede Bruno Fernandes at tage til Manchester United

– Jeg var den første, der sagde, at han skulle tage til England, og hvis han ville tage til England, så ville Manchester United være det bedste for ham, fortæller Nani til The Athletic.

Luis Nani og Bruno Fernandes var holdkammerater i Sporting indtil februar 2019, hvor Nani skiftede til Orlando City i MLS.

Efter Nanis skifte stoppede han dog ikke med at tale Manchester Uniteds sag overfor Bruno Fernandes, da rygterne tiltog om et muligt skifte til England for Bruno.

– Det var sjovt, fordi jeg var taget til Orlando et par måneder efter, hvor jeg så i nyhederne, at Manchester City, Manchester United og Tottenham kæmpede for hans underskift, og jeg skrev: ”Hvis du tager afsted, så vælg Manchester United. Det er det bedste!”

Manchester United endte som bekendt med at sikre Bruno Fernandes’ underskift, der i januar 2020 tog turen fra Sporting til Manchester United.

Bruno Fernandes har siden spillet 96 kampe for Manchester United, hvori det er blevet til 44 mål og 33 assists i alle turneringer. 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

- Van de Beek vil væk til januar, hvis situationen ikke forbedres

Næste artikel

MEN: Solskjærs dage som United-manager er talte

ANNONCE