(Photo by Carl Recine/ Getty Images)
Lisandro Martinez ser ud til at være færdig for sæsonen, Amad Diallo er ikke 10’er og drømmens teater, ja.. Hvor skal man efterhånden starte, når man skal forsøge at dissekere gårdsdagens store skuffelse mod Crystal Palace?
Hvem skal tage over for Lisandro Martinez?
Lad os starte med det værste først. Lisandro Martinez fik en slem skade i gårdsdagens kamp, og dømmer man ud fra Martinez egen reaktion kunne argentineren meget vel være ude for resten af sæsonen. Martinez var ellers begyndt at finde god form over de seneste par uger.
Ikke kun med mål og assist, men han har også forbedret sit spil uden bold, hvor hans karekteristike aggressive stil er kommet bedre til udtryk. Martinez var blevet væsentligt bedre til at vurdere, hvornår han skulle træde ud af trebackkæden for at erobre bolden højt i banen.
Samtidig er han også stærk i Uniteds opbygningsspil, hvor han indgår i midtbanen for at skabe overtal og drive spillet fremad. United kommer derfor selvsagt til at mangle Martinez.
Men hvem skal så tage over? Vi ved Amorim holder fast i sin formation. Luke Shaw meldes på vej tilbage og kan han finde form og holde sig skadefri vil han være et oplagt bud. Desværre kender vi alle Shaws skadehistorik alt for godt og han kommer næppe til at være til rådighed i alle Uniteds kampe resten af sæsonen.
Så er der den nye midterforsvar, 18 årige Ayden Heaven. Han er venstrebenet, så han ville kunne indgå naturligt i den venstreside i tre-mands forsvaret. Heaven har dog kun 10 minutters seniorfodbold med sig fra Arsenal, hvilket han fik som indskifter i Carabao cuppen tilbage i Oktober, så han er næppe moden til at skulle agere quick-fix for United.
Det mest oplagte bud er måske Lenny Yoro. Vores unge stjernefrø har dog fået en svær start på sin United karriere og virker ikke moden til at spille Premier League endnu. Jeg håber derfor, at United beskytter ham og ikke tvinger ham over i venstreside, der alt andet lige bliver endnu mere akavet for ham, som højrefodet spiller.
Personligt håber jeg, at Mazraoui får chancen. Han er i min optik ikke farlig nok offensivt til at begå sig på en wingback, men jeg kunne godt se marokkaneren lykkedes som den mest “offensive” af de tre midterforsvarer, hvor han har tilladelse til at træde op i banen – både med og uden bold.
Vi ved Mazraoui er god på bolden og også evner at indgå i spillet centralt i banen, hvilket kan blive en fordel, i et United forsvar der ellers har svært ved at spille bolden ud bagfra.
Victor Lindelöf og Jonny Evans tror og håber jeg ikke kommer til at spille for United mere, da begge alligevel er væk til sommer.
Amad Diallo skal tilbage på wingbacken
United skal score flere mål. Et svar på dette kunne være at rykke vores farligste mand længere tilbage på banen. Det lyder måske misvisende, men Amad har været klart farligere for United, når han har haft sit udgangspunkt som wingback frem for som den højre 10’er.
På 10’er-positionen bliver Amad for låst og får ikke nok 1v1-dueller mod modstanderens back, som netop er dér, hvor han er farligst. Ruben Amorim kan dårligt tillade sig, at Uniteds wingbacks bidrager så lidt offensivt, som de har gjort i Premier League på det seneste. I Sporting var Amorims wingbacks langt mere offensive og agerede mere som kanter end som traditionelle wingbacks.
Når Amad besidder wingbacken, er han også mere kant end back, og vi har brug for mere offensivt output – især fra vores wingbacks.
Amad på wingbacken ville samtidig frigøre en plads til en ekstra offensiv spiller, hvilket forhåbentlig kan gøre os mere målfarlige.
Hvad er der sket med vores elskede Old Trafford?
United har 4 nederlag og 1 sejr de sidste fem kampe på Old Trafford og af disse er vi gået målløse fra banen af tre omgange. De sidste 18 måneder har United tabt hele 16 (!) hjemmebanekampe. Disse er skræmmende tal og vi har nok næppe set det sidste hjemmebane nederlag i denne sæson.
Old Trafford kaldes Drømmenes Teater, men for Manchester United er det blevet et mareridt. Modstanderne kommer efterhånden med større tro på tre point end United gør og Ruben Amorim skal virkelig have fundet løsningen på, hvordan vi får vendt denne forfærdelige hjemmebanestatisktik.
I Europa League har vi været gode på hjemmebane og er ubesejret i år. Skal vi holde fast i en spinkelt håb, er det formentlig igennem Europa League, at vi skal opbygge selvtilliden og finde troen på, at vi kan rent faktisk kan dominere vores modstanderne, når de kommer til Old Trafford!
Gode og valide nedslag .😊👍
Et par nedslag mere kunne være følgende ..
Amorim havde bestemt ret i at vi “bare” skal overleve i Premier League i denne sæson, vi kommer ikke til at snuppe nogle europæiske pladser via Premier League, hvilket selvfølgelig er skidt i forhold til økonomien.
FA Cup kan give en smutvej til Europa, så her må vi lægge alt ind i forsøget på at vinde det trofæ.
Nu ved jeg ikke om en sejr i Europa League giver Champions League mere, men bør Amorim også gå efter trofæet her i min optik.
Hvis vi skal spille europiæisk næste sæson kræver det et trofæ.
Det er godt nok skidt med Licha ..øv øv
Ift midterforsvaret er min mening egentligt, at Yoro bliver kastet for løverne.
Han er købt for store penge.
Har spillet flot i den franske liga, trods sin alder
Med det spil, de nederlag og den generelle tilstand i hold-kvaliteten, er der masser af plads til at fejle og rejse sig op igen. Der er alligevel ikke andre, bedre valg og det er nu chancen for hår på brystet kampene kommer.
Mazraoui er også et fint bud. Lad Amad og Dorgu styre de kanter, og lad de andre, der alligevel ikke laver mål eller assist, spille i det bageste..
Ren overlevelse ja! Det kommer til at sejle op og ned, af af den hårdt prøvede engelske kyst i den lække MU-båd.
Det med Europa er jeg noget delt i.
1. Ja det er der pengene er, men chancen for MU vinder en pokal er lille…
Dog! I og med MU alligevel ikke når noget højere i ligaen, og trods alt har en del point til nedrykning, ikke at jeg på nogen måde tror på, vi er sikre, så kan der satses big time i pokalerne, og det har jo tidligere været vist, at spillerne har lettere ved at motivere sig til pokaler og hårde modstandere, end den hjemmelige liga.
2. Et år uden europæisk, er en mulighed for, at koncentrere sig 100 % på ligaen (og hjemlige pokaler) og virkelig få Amorims spillestil ind under huden, til gamle og nye spillere. Dét kunne nemt være meget givtigt for fremtidens hold og lige netop dét, som gør forskellen på fremtidig succes eller fortsat fiasko.