(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Forkert følelse
Det er mærkeligt som United-fan i disse tider. Weekenderne plejede at være det, man så frem til. United skulle spille Premier League og forsøge at forbedre sin position – om det så var at jage Champions League eller i få tilfælde følge med i toppen – så var det spændende.
Europa League-bølgen er for længst stukket af med fokusset. Nu handler det kun om Europa League. Det er selvfølgelig også den eneste turnering, hvor United kan udrette noget, men det ændrer ikke på en mærkelig fornemmelse, som United-fans kan sidde med.
Ligaen har altid stået højt på priortitetslisten, men det er som om, at ligaen pludselig er ligegyldig. Undertegnede er også blevet røget med i Europa League-legen. Weekenden er ligegyldig, uanset om, United vinder eller ej, for det giver os ikke noget.
Det er en oprigtig følelse, men på nogle måder også en forkert følelse. En klub som Manchester United skal præstere uanset omstændigheder og turnering. Det er æren, der er på spil. Alligevel er det svært at blive rigtig sur over dårlige resultater i ligaen, når den alligevel er ligegyldig.
Det er en mærkelig og forkert følelse, at man ikke længere ser frem til ligakampe, når vi er Manchester United.
Kommentar: Scouserne har udlignet – kan hovedet holdes oppe denne grå mandag?
Personlige fejl koster
Overordnet set, synes jeg, at United spillede en fornuftig kamp. Det er selvfølgelig ikke tilfredstillende, at United på udebane mod Bournemouth ikke formår at vinde.
Dog skal vi huske. Bournemouth har deres bedste Premier League-sæson nogensinde. Iraiola har virkelig fået sat et hold op, der fungerer som en enhed. Det helt modsatte, kan der siges om United. Vi har vores værste Premier League-sæson nogensinde og vi fungerer ikke som en reel enhed endnu.
Med de faktorer, kan man som United fan godt kigge på kampen og være nogenlunde tilfreds.
United holdt Bournemouth fra det helt store, og det var en omgang klumseri i forsvaret, der skulle give Bournemouth føringen. De personlige fejl koster os for meget. Det gør de, hver gang. I går var det Onana, Shaw og Dorgu, der spillede hinanden dårlige med forkerte beslutninger hele vejen rundt. I Newcastle, var det Bayindir, der gav bolden til Newcastle.
Hvis man tager Bournemouths mål væk, så havde de én stor chance. Otte skud over hele kampen og blot ét på mål. United derimod havde i begge halvlege flest skud, flest på mål og flest store chancer. Uniteds xG er også væsentligt større. Jeg medigver, at størstedelen kom efter Bournemouths røde kort, men inden da, havde United også godt gang i den.
Som United-fan kan man være nogenlunde tilfreds omstændighederne in mente. Det er i hvert fald ikke udelukkende Uniteds resultat, man skal være sur over i dag.
Amorim tager chancer
Som jeg har skrevet længere oppe i artiklen, så er alt fokus på Europa League. Amorim har varslet rotation i ligakampene for at spare spillerne til de uhyre vigtige kampe i Europa.
Alligevel starter han med noget nær stærkeste opstilling i går. Der er risiko for at spillere bliver skadet, og to gange i går, blev United-spillere tacklet på voldsom vis.
Det er Amorims valg, hvem der spiller, naturligvis, men hvis han er seriøs omkring Europa League, kan jeg ikke se grunden til at spille med starterne. Så kun på de pladser, hvor det er absolut nødvendigt.
På den anden side, er der hele 4 dage imellem kampene. Det burde være nok tid til at restituere.
Jeg synes, det er en lidt for stor chance at tage, selvom jeg godt kan lide, at vores træner vil vinde alle kampe og ikke sælger en turnering for en anden.