(Photo by Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)
2-1 i oktober og 3-2 i aftes. Det er Uniteds resultater mod Liverpool i denne sæson. I 2015/16, vandt United 3-1 på Old Trafford og sikrede sig en smal sejr på Anfield, da Rooney dukkede op i Liverpool-feltet i anden halvleg. David De Gea stod i øvrigt en brandkamp.
Den gang var spillere som Cameron Borthwick-Jackson og Daley Blind på banen.
Det er lang tid siden, og det fortæller noget om størrelsen på den skygge, Manchester United har stået i. I denne sæson, har historien til gengæld være anderledes. To sejre. Først på deres hjemmebane, hvor Maguire sendte pusten ud af Anfield. I går, da Kobbie Mainoo sendte sejren til United til trods for, at to store fejl var ved at koste United.
Selvom United har været milevidt fra fordums styrke, så har Liverpool faktisk kun lavet The League Double mod United to gange, siden Alex Ferguson stoppede. Første gang var i David Moyes’ sæson, hvor Liverpool vandt 1-0 på Anfield og sidenhed 0-3 på Old Trafford.
Og så igen i 21/22, da de vandt 4- og 5-0 over United.
Selv i nyere tid, hvor Liverpool givetvis har været et væsentligt bedre sted, har de haft svært ved at slå United to gange på én sæson.
Skal Carrick have jobbet permanent, eller skal United finde et større navn?
Og så Champions League. Det er godt at være tilbage. For to sæsoner siden, var United med i Champions League-gruppespillet. Turneringen har ændret sig siden. Hvad kan vi se frem til?
Den irriterende lillebror
Det er altid fedt at møde de andre store klubber – og det er naturligvis altid spændende at møde vores historisk største rival.
Historien om The League Double skal selvfølgelig ses i lyset af, at de to klubber sjældent taber to gange til hinanden i sæsonen.
Derfor er det også en enorm historie, at Manchester United, der i sidste sæson sluttede 15’er, slår Liverpool begge gange i sæsonen efter. Endda i en sæson, hvor de er forsvarende mestre og i sommeren brugte i omegnen af 500 millioner pund på nye spillere.
Det er gået ingens næse forbi, at Liverpool overordnet har haft et fast jerngreb om United, efter Sir Alex Ferguson forlod posten som manager i 2013.
Det er lidt som med sine brødre. De rammer puberteten, og pludselig er de højere end en selv. Liverpool har vundet to Premier League-titler – deres to første. De tangerede Uniteds total på 20 engelske titler i sommer, og med Uniteds bølgedal af rang, har debatten angående størrelse aldrig fyldt mere.
Men som det også er med småbrødre, der – måske – vokser storebror over hovedet. Både storebror og lillebror ved godt, hvem der er chefen. Det er storebror.
United satte skabet på plads i aftes. United lavede nogle dumme fejl, der gav Liverpool en vej tilbage, men i kampen som helhed viste United, hvem der bestemmer. Især på Old Trafford, hvor United i senere sæsoner er blevet kørt rundt af samme modstander. Uanset form og historier rundt om klubben, skal storebror vise lillebror, hvordan tingene gøres i eget hjem.
United vandt ganske fortjent, hvis man spørger mig. Ser man på dækningen af Manchester United mod Liverpool, så blev narrativet bagefter, at United vandt over Liverpool. Lur mig om narrativet ikke havde været, at United tabte til Liverpool, hvis resultatet var omvendt. Ikke Liverpool, der vandt over United.
Storebror tager slagene, så lillebror slipper.
Derfor må Liverpool tage til takke med at være lillebror. Der er langt op til os. De kan starte med at vinde over os på deres hjemmebane. Det er ikke sket i over tre år.
Giv Carrick et skud
Jeg har givet udtryk for, at Michael Carrick ikke umiddelbart er min kop te. Senest efter Brentford-kampen for en uge siden.
Og det er ikke, fordi jeg pludselig er solgt og føler, at Carrick vinder os The Treble næste sæson.
Jeg ser trods alt stadig nogle ting, der kan forbedres. Men det er da lige præcis dét, der taler for, at han skal have lov til at forsøge sig.
Han vinder kampe over de andre tradiotionelle top 6-klubber.
Spillerne udtrykker, at de er vilde med ham og den energi, han har tilført truppen.
Jeg er ikke sikker på, at eksempelvis Iraola eller Mauricio Pochettino gør Manchester længder bedre. Der er nogle spillemæssige kvaler mod mindre hold. Det er klart.
Jeg ser ikke, hvorfor Michael Carrick ikke kan få forbedret dét henover sommeren, hvor der kommer forstærkninger.
Jeg var negativ i mandags, da United blev domineret af Brentford på hjemmebane, men vandt. Jeg er ganske positiv på Carricks vegne i dag. Mest pga. manglen på enorme trænernavne på markedet, men lige så meget, fordi jeg må indse, at han har gjort noget ved disse spillere.
Giv ham et forsøg, og så må vi se igen om et års tid. Det kan være, vi skal finde en ny træner igen. I så fald, er vi efterhånden vant til det.
Drama før Liverpool-kamp: Sir Alex kørt på hospitalet – men i bedring
Ny Champions League
United var sidst med i Champions League i sæsonen 23/24. Det var den sidste sæson, hvor der var det klassiske gruppespil.
United prøvede det nyere ligaspil i Europa League i fjor, men det bliver Uniteds første skud på formatet i Champions League.
Og selvom det kan være svært at se den reelle forskel udover to ekstra kampe, så betyder det mere end først antaget.
I det nye format, er man garanteret at møde to klubber fra alle lag. Også sit eget. Det giver som udgangspunkt United kampe mod fire eller fem af Europas allerbedste klubber. Real Madrid, Barcelona, PSG, Bayern, Inter, Juventus, AC Milan, Dortmund eller Atlético.
Det kommer naturligvis an på, hvordan klubberne bliver fordelt, men ser man på Uniteds økonomiske problemer de seneste år, er det langt fra at være ligegyldigt, at United kvalificerer sig. Kampe mod eksempelvis Barcelona og Real Madrid giver på mange måder noget helt, helt andet end en midtugekamp mod Wolves.
Selvom Manchester United ikke har vundet et utal af europæiske titler, så er United et navn, der hører til i Champions League.
Og Champions League kommer også til at få gavn af Uniteds retur. Jeg må indrømme, at Champions League først er blevet spændende for mig i knockout-fasen.
Jeg er øjensynligt ikke den eneste Manchester United-fan, der mangler noget at se, hvis United ikke er med. Med Uniteds retur til turneringen, vender en enorm fanbase også tilbage til sendefladen. Der må være nogle meget glade UEFA-ledere i Nyon, når de husker, hvor mange fans United bringer med sig.
Det er svært at vurdere om United kommer til at gøre noget stort væsen ud af sig, når alt kommer til alt. Med det sagt, så må det i første omgang handle om at glæde sig over, at vi endelig er tilbage igen.