Neville & Kidd tilbage til United?

Rygter er der nok af i disse dage, og et af dem siger, at Brian Kidd og Gary Neville kan få centrale roller i United under Jose Mourinhos ledelse.

Der er ventet at Jose Mourinho indenfor få dage præsenteres som ny manager i Manchester United. Men der er større spænding omkring hvilke personer den portugisiske manager vil have omkring sig, i det trænerteam der skal få United på ret kurs igen.

Engelske medier skriver i dag, at Mourinho kan hente et par tidligere United-profiler tilbage til Old Trafford. Den ene er Brian Kidd, der i de seneste år har fungeret som assistent for Manuel Pellegrini i Manchester City.

66-årige Kidd har tidligere selv spillet i United, hvor han blandt andet var en del af holdet der vandt Europa Cuppen i 1968, og har ligeledes været assistent for Sir Alex Ferguson i 90’erne. Han roses især for mandskabspleje og arbejdet med de unge talenter.

En anden der kan være på vej tilbage til United, er Gary Neville, som tidligere på foråret blev fyret i spanske Valencia. Neville skulle efter han lagde støvlerne på hylden have fået et godt forhold til Jose Mourinho, og i følge The Sun, snakker de to jævnligt sammen og der er stor respekt mellem dem.

Avisen skriver dog samtidig, at Neville ikke ønsker at træde sin gode ven Ryan Giggs over tæerne og stjæle hans job.

Mourinho ventes at bringe de to trofaste væbnere Rui Faria og Silvino Louro med sig i det nye trænerteam.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Blind vidste ikke noget om fyringen

Næste artikel

Rashford med få dage til at imponere

ANNONCE