Neville ude resten af sæsonen

32-årige Neville har ikke spillet fodbold på højeste niveau de seneste 12 måneder. Selvom højrebacken var på vej tilbage fra hans ankel- og lægproblemer,…

32-årige Neville har ikke spillet fodbold på højeste niveau de seneste 12 måneder. Selvom højrebacken var på vej tilbage fra hans ankel- og lægproblemer, erkender han selv, at han måske bliver nødt til at vente til august, før han igen får lov til at løbe ud på Old Trafford.

“Jeg har spillet tre gange for reserverne, hvilket er den længste, sammenhængende periode, jeg har været klar. Det kommer til at tage tid, før jeg er tilbage i kampform, når jeg nu har siddet ude så længe,” siger Neville ifølge The Sun.

Nevilles manglende kampform kommer uheldigt for manager Alex Ferguson, der havde håbet på, at Uniteds vante kaptajn var tilbage til de afgørende kampe i Premier League og Champions League.

“Forhåbentligt kan jeg få lov at komme med i en kamp på et tidspunkt, men det kan vise sig at være svært, når resten af vores kampe er så betydningsfulde. Jeg er bare nødt til at håbe på, at jeg kan få en chance på et tidspunkt,” siger Gary Neville.

“Normalt, når du kommer tilbage fra en skade, kommer der naturligt en mulighed for, at du kan komme ind og få nogle minutter. Men resten af vores kampe er så vigtige, at det ikke er sikkert, at det kan lade sig gøre.”

Forrige artikel

Evra: Syv finaler endnu

Næste artikel

Queiroz: Vi er kun ved at varme op

ANNONCE