Neville: United kan ikke hentes længere

Det er blevet den tid på sæsonen. Nu siger Gary Neville, at der ikke er nogen vej uden om. Manchester United står med sit 20. mesterskab til sommer.

Der skulle et enkelt afrettet skud til fra Robin van Persie for at sikre Manchester United den 25. sejr ud af 30 forsøg i indeværende sæson. Det mål betød en 1-0-sejr, og det betød samtidig en midlertidig føring på hele 18 point ned til Manchester City på andenpladsen.

Og sejren var game, set go match, hvis man spørger Manchester United-legende Gary Neville.

– Det er slut. Det var det allerede for et par uger siden, tror jeg. Det er bare et spørgsmål om tid, og hvor hurtigt de kan gøre det, og om de kan slå City om mandag otte dage, siger Gary Neville til Sky Sports.

Vigtig lørdagssejr 

Specielt defensiven fungerede godt for Manchester United lørdag, mener Gary Neville.

– Det var en vigtig sejr for dem i dag, siger han.

– I anden halvleg var de fantastiske defensivt. David de Geas boks væk, Chris Smallings hovedstød, headere fra Nemanja Vidic og Jonny Evans – det var fire chancer fra Sunderlands pres, som blev velhåndteret. De får afviklet kampene komfortabelt for tiden, siger Neville.

Ikke Brambles fejl

Titus Bramble blev noteret for et selvmål, da han fik knæet på Robin van Persies afslutning, som endte i nettet. Men selvom det ikke var et smart træk fra Brambles side, så mener Neville ikke, at forsvarsspilleren kan bebrejdes noget.

– Det er svært at bebrejde Titus Bramble. Han stikker benet ud. Det var ikke brillant gjort, men han er uheldig. Du kan ikke lade Robin van Persie være alene med Phil Bardsley, når han trænger ind i boksen på den måde. Stephane Sessegnon skulle have sprintet tilbage, forklarer Gary Neville.

Forrige artikel

RvP: Det var mit mål

Næste artikel

Fergie: Mod sikrede de tre point

ANNONCE