Nike kan sikre Sneijder-handel

Nike er parat til at lukke det økonomiske hul, der i øjeblikket skiller Manchester United fra at skrive kontrakt med Wesley Sneijder. For mens Manchester…

Nike er parat til at lukke det økonomiske hul, der i øjeblikket skiller Manchester United fra at skrive kontrakt med Wesley Sneijder.

For mens Manchester United og Inter angiveligt at er blevet enige om en overgangssum på 32,5 millioner pund for Wesley Sneijder, er handlen strandet på grund af hollænderens lønkrav.

Således skulle den 27-årige midtbanespiller kræve 200.000 pund om ugen, mens United kun er villige til at betale 170.000. Men det kan tøjgiganten Nike lave om på.

”Hvis Nike ønsker at du skifter, så skifter du. Nike ønsker, at Wesley Sneijder skifter til Manchester United, da de der vil få lettere ved at bruge ham til kommercielle formål,” siger en kilde tæt på forhandlingerne overfor Goal.com.

Han peger samtidig på, at Adidas har hjulpet Real Madrid på samme måde.

”Hvis United kun vil betale ham det samme som Rooney, vil Nike lukke hullet. Adidas gjorde det samme, da de købte Cristiano Ronaldo og Beckham. Adidas er altid involveret, når topspillere skifter til Real Madrid,” fortsætter kilden.

Nike er som bekendt både sponsor for Manchester United og Inter, mens de ligeledes har Wesley Sneijder tilknyttet på en kontrakt.

Forrige artikel

Rio: Kritik er latterlig

Næste artikel

Lige kamp mellem de Gea og Lindegaard

ANNONCE