Nistelrooy frygtede Everton-comeback

Ruud van Nistelrooy afslørede idag, at han frygtede, at Everton skulle komme helt igen og vinde over Manchester United, som igår smed en 3-0 føring over styr, men til sidst blev reddet af den hollandske stjerne.

Nistelrooy havde i første halvleg scoret sit mål nummer 100 for United, da han sammen med to-måls skytten Louis Saha, havde bragt United frem til en pausestilling på 3-0 efter drømmespil fra de Røde Djævle i første halvleg.
Men i anden halvleg gik der ged i den.

“Det er svært, at finde sig selv efter at have smidt en 3-m¨ls føring væk.
Vi så det ske tidligere på ugen, da Manchester City leverede en imponerende sejr, men vi forventede ikke det ville ske for os.
Men så bliver der scoret til 3-1, 3-2 og man siger til sig selv “Åh nej, det sker ikke for os, gør det?” og så 3-3 og man tror det ikke.
Men at for at komme videre efter det, så skal man komme tilbage og vise karakter og at vinde sådan en kamp er svært.
Men vi gjorde det,” sagde en stolt Nistelrooy til 4TheGame.

Selvom han måtte se sit hold lide i det meste af anden halvleg, så havde han efter kampen kun store ord af sige om kampen, som ændrede sin karakter på blot et kvarters pause.

“Det var en fantastisk kamp. En kamp af to dimensioner.
I første halvleg dominerede vi, og i den anden var det deres tur, og jeg forventede ikke, at det ville ske.
Vi var dominerende, lavede en masse chancer og var det bedste hold, men efter pausen ændrede de det, hvilket var en klar skuffelse for os. Men til sidst vandt vi og det beviste vores karakter,” kom det fra Nistelrooy, som rundede de 100 scoringer og trådte med det samme ind i jagten på 100 mere med scoringen til 4-3, der blev hans mål nummer 101 for United.

“Det er svært, at sige hvad det var, som ændrede kampen. Vi vidste, at de ville skyde bolden op til Duncan Ferguson.
Men det var Wayne Rooney, som gjorde forskellen, han kom og fik bolden fra alle vegne og spillede bare glimrende.
Han ville løbe med bolden og angribe os. Han var en helt anden modstander,” lød rosen fra den hollandske angriber om sin unge kollega, som er udråbt til, at være Englands nye angrebshåb.

Ruud van Nistelrooy kunne da også se hvad der skal arbejdes mere med på Carrington, da Evertons 3 mål alle var scoret på dødboldsituationer.

“Vi kunne ikke set, at sådan noget ville ske. Man må give dem kredit for ikke at give op.
Vi gjorde det ikke godt, det ved vi.
Deres dødbolde kunne tælles på en hånd. Vi burde kunne klare det, men gjorde det ikke. Der var på et tidpsunkt, hvor jeg følte, at Everton ville vinde, ikke os.
Sådan så det ud, men da de kom tilbage og udlignede ændrede de deres spil.
De holdte igen med de lange bolde op til Ferguson og startede med små korte kombinationer, hvilket egnede os godt. Det gav os chancen,” lød det fra Nistelrooy, som kort før tid scorede sejrsmålet.

“Det var blot et spørgsmål om et tid før mål nummer 100 ville komme.
Jeg var på 99, og jeg vidste det ville komme.
I sidste uge var det 99. sejrsmålet og i denne uge nåede jeg 100 og 101. Jeg er helt klart glad,” lød meldingen fra hollænderen, som dermed skrev sig ind i historiebøgerne som den hurtigste spiller til, at nå dette magiske tal efter Denis Law.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

United har ikke givet op på Joaquin

Næste artikel

Everton-fans var bestemt ikke hellige

ANNONCE