Nistelrooy vil skabe fred med Vieira

Ruud van Nistelrooy håber på, at Patrick Vieira ikke bærer nag, efter franskmanden gik aggresivt til Nistelrooy, efter hollænderen lavede frispark på Vieira.

Vieira sparkede ud efter Nistelrooy og fik fortjent det gule kort, som dermed sendte ham ud.

I slutminutterne og efter kampen gik flere af Arsenals spillere fuldstændig amok på Ruud van Nistelrooy, som blev udsat for skubberi og håneri fra modstanderen.

Men Nistelrooy, der få minutter forinden havde misset et straffespark, der kunne have afgjort kampen, opfattede slet ikke disse aggresive tilstande, som Arsenal-spillerne var i.

“Jeg var så frustreret med mig selv med at have misset straffesparket. Da dommeren fløjtede af blev jeg forfulgt af det billede.
Jeg følte nogen puffede mig, men jeg gik bare væk.
Jeg fandt først ud af hvad der rent faktisk skete, da jeg kom hjem og så TV,” fortæller Nistelrooy til Sky Sports.

Hollænderen blev senere på dagen beskyldt for at filme af Arsenals Arsene Wenger.
“Jeg tog ikke Arsene Wengers kritik til mig, fordi det intet havde med sandheden at gøre.
Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor Wenger var så hård ved mig,” kommer det spørgende fra Nistelrooy.

Den hollandske målmaskine fortryder desuden det lille optrin i spillertunnelen efter kampen, hvor Nistelrooy og Vieira efter sigende skulle have været tæt på at komme op og slås.

“Angående Patrick Vieira, kan jeg godt forstå at han ikke gad at tage en diskussion mig med efter kampen.
Han havde netop fået et rødt kort og må have været nede.
Men jeg ville have visket episoden væk. Fortælle ham: “Kampen er slut, jeg missede et straffespark osv…”
Hvis jeg havde filmet for at få ham ud, tror du så virkelig, at jeg ville have stået ansigt til ansigt med ham efter kampen? Men jeg respekterede hans frustration.”

“Anyway, det er kun sport. Jeg håber at når vi mødes igen vil alt være glemt. Fodbold er alt for godt og vores liv alt for exceptionelt for at blive sur på det,” afslutter Ruud van Nistelrooy.

Køb din trøje hos Unisport, så støtter du OldTrafford.dk. Handler du hos Unisport.dk gennem linket, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
0
Shares
Forrige artikel

Fergie: FA behandler ikke Rio Ferdinand ordentligt

Næste artikel

Sidste chance for rejse tilbud på OldTrafford.dk

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share