Ny mand udtaget til u18 landsholdet

Ben Pearson måtte i dag melde afbud til det engelske u18 landshold, i stedet blev hans midtbane-makker udtaget.

I sidste uge blev Ben Pearson, Liam Grimshaw og James Wilson udtaget til det engelske u18 landshold. En stor anerkendelse af Uniteds enorme ungdomsarbejde, da de tre spillere alle har været i United siden de var helt små.

I dag måtte en af efterårets helt store u18 profiler dog melde afbud. Midtbane-dynamoen Ben Pearson har pådraget sig en skade, en skade der også holdt ham ude af weekendens sejr mod Spurs, og tvinger ham derfor til at melde afbud. Det var ellers første gang, at Pearson var udtaget til u18 landsholdet.

I stedet er Pearsons midtbane-makker i United, James Weir, blevet udtaget til landskampen mod Italien den 24. oktober. Weir har heller ikke før optrådt på u18 landsholdet.

James Weir har, som de andre udtagede spillere, været en fast del af u18 holdet i efteråret, og har leveret en række glimrende præstationer på midtbanen i år.

Forrige artikel

Ny japansk partner til United

Næste artikel

Scholes: Manchester betyder alt for mig

ANNONCE