Ny økonomisk hovedpine for Glazers

Malcolm Glazer har flere gange været på kant med loven i sin jagt på den amerikanske drøm, hvilke et utal af økonomiske retssager bevidner om. Indtil…

Malcolm Glazer har flere gange været på kant med loven i sin jagt på den amerikanske drøm, hvilke et utal af økonomiske retssager bevidner om. Indtil videre er den aldrende amerikaner dog blevet renset for alle anklager.

Men at Glazer-familiens forretninger primært finansieres ved at optage gigantiske lån, hersker der ingen tvivl om. Således er Manchester Uniteds gæld efter overtagelsen i 2005 steget til over 700 millioner pund, mens NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers har fået dispensation af ligaen grundet økonomiske problemer.

I juni måned satte BBC-programmet ”Panorama” fokus på en anden del af Glazer-familiens forretninger – First Allied Corporation, der står for driften af diverse storcentre rundt omkring i USA. Her kom det frem, at flere af disse centre var gået konkurs.

I går sprang endnu en økonomisk bombe for Glazer-familien, da endnu fire storcentre blev erklæret insolvente. Desuden mistænker de amerikanske myndigheder måden, hvorpå de er blevet drevet til ”at være på kant med loven”. De nye lukninger bringer det samlede antal af centre, der har måtte indgive konkursbegæringer op på ni. Det skriver The Telegraph.

Den foruroligende nyhed kommer i kølvandet på, at Manchester United den 16. august ligeledes måtte se renten stige med to procentpoint på deres PIK-lån, da de ikke formåede at betale af til tiden.

Forrige artikel

Chicharito imponerer Giggs

Næste artikel

Uniteds Champions League-gruppe

ANNONCE