NY Times: FIFA vil straffe udbryderliga-deltagere med udelukkelse

FIFA advarer spillets største klubber, efter at tanker om en europæisk Superliga igen har medvind.

Spillere i de klubber, der deltager i en eventuel European Super League, vil blive udelukket fra at deltage i FIFAs turneringer samt de turneringer, der er under de seks forskellige kontinentale unioner. 

Sådan lyder det i en advarsel fra FIFA, skriver New York Times.

Det sker efter, der er kommet nye detaljer på bordet omkring en European Super League, som i teorien vil kunne komme til at afvikle Champions League, som vi kender i dag. NY Times skriver, at ejerne i Manchester United og og præsidenten i Real Madrid Florentino Perez skulle være blandt dem, der slår hårdest for udbryderturneringen.

Planerne om turneringen skulle have taget yderligere fart siden sommer, og ifølge de dokumenter som avisen har fået indsigt i, søger spillets topklubber at udnytte usikkerheden, som den igangværende pandemi medfører ved at forme en turnering, der vil sikre dem økonomisk stabilitet. 

En stabilitet der dog ikke vil være den samme for klubberne uden for den lukkede turnering.

I efteråret var der i engelsk fodbold larm omkring Project Big Picture, som var et forslag Liverpool og Manchester United var bannerførere for med støtte fra andre af Premier Leagues topklubber. Det blev dog hurtigt fejet af bordet.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Telegraph: Solskjær ønskede ikke at straffe Pogba - respekten er gensidig

Næste artikel

Pellistri tæt på lejeaftale i La Liga

ANNONCE