Nye ændringer for reserverne

Der er igen i år lavet ændringer på u21-niveau, og i den kommende sæson er der blot en pulje på dette niveau.

Inden sidste sæson blev der ændret lidt på reglerne for reserveholdsfodbolden i England. Det blev omdøbt til u21, der skulle spilles kampe på de normale stadions og der blev vedtaget flere andre regler. Alt dette for at højne niveauet hos de unge talenter.

Denne sommer ændres så igen lidt på konceptet. Sidste sæson bød på tre puljer, mens den kommende sæson blot vil indeholde en pulje. Alle de 22 hold med kategori A status indenfor akademiarbejdet, er i samme pulje på u21-niveau.

Man møder alle hold en gang, enten ude eller hjemme, hvilket altså betyder 21 kampe som minimum til alle hold. Herefter skal de fire bedste ud i semifinaler og finale, for at finde den endelige vinder.

Warren Joyce og hans u21-talenter åbner sæsonen ude mod Arsenal 13. august, mens Liverpool venter en lille uges tid efter på hjemmebane. Sidste runde i 7. april hjemme mod Aston Villa, inden der derefter muligvis er slutspil.

Forrige artikel

Frigivne United-talenter bliver konkurrenter

Næste artikel

Moyes vil købe ind til midtbanen

ANNONCE