Der bides i øjeblikket negle på Carrington eftersom Manchester Uniteds stjerneangriber Wayne Rooney fortsat er tvivlsom til lørdagens FA Cup-kamp mod Liverpool på udebane.
Den engelske angriber lider fortsat af småskavanker efter sejren over Arsenal i søndags, melder flere engelske medier heriblandt både The Times og Daily Mail.
Den endelige afgørelse om Rooney spiller eller ej, ventes at blive taget på kampdagen, men uanset hvad så er det igen dårligt nyt for Manchester Uniteds i forvejen skadesplagede spillertrup.
Senest er både Phil Jones og Nani meldt ude, hvilket betyder at hele 10 førsteholdsspillere i øjeblikket er skadet.