Obertan bliver i United

Gabriel Obertan blev sidste sommer hentet for omkring tre millioner pund i Bordeaux. Den 21-årige franskmand har dog haft svært ved at tilspille sig en…

Gabriel Obertan blev sidste sommer hentet for omkring tre millioner pund i Bordeaux. Den 21-årige franskmand har dog haft svært ved at tilspille sig en plads på førsteholdet, hvorfor der er blevet spekuleret i, om den offensive midtbanespiller vil blive lejet ud i næste sæson.

Her skulle Glasgow Rangers være et godt bud. Således har de skotske mestres manager, Walther Smith, i hvert fald vist interesse for U21-landsholdsspilleren.

Nu slår Obertans agent imidlertid fast, at hans klient forbliver Manchester United-spiller i hele næste sæson.

”Gabriel (Obertan, red.) bliver i Manchester United hele næste sæson. Vi snakkede med manageren og klubben efter sæsonen, og de gjorde det klart, at de ikke havde i sinde at leje ham ud,” udtaler Karim Djaziri ifølge The Evening Times.

Gabriel Obertan står noteret for 13 kampe for Manchester United, men har endnu sit første mål til gode.

Forrige artikel

Agent: Chelsea mest interessant

Næste artikel

United sælger Tosic

ANNONCE