OFFICIELT: David de Gea forlænger med United

Manchester United har mandag bekræftet, at David de Gea har underskrevet en fireårig kontraktforlængelse med klubben.

Efter lang tids spekulation og forhandling er David de Gea og Manchester United endelig blevet enige om en kontraktforlængelse. Den 28-årige målmand binder sig til klubben indtil minimum juni 2023 – med en option på et yderligere år. 

– Det har været et privilegium at tilbringe otte år i den her klub, og muligheden for at fortsætte karrieren i Manchester United er en stor ære. Da jeg ankom hertil, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg spille over 350 kampe for klubben, siger de Gea til manutd.com. 

– Nu da min fremtid er på plads, vil jeg bare gerne hjælpe holdet med at opnå det, som jeg tror på, at vi godt kan: At vinde trofæer igen, siger han og takker desuden fansene. 

Manager Ole Gunnar Solskjær er, ikke så overraskende, også glad for forlængelsen. 

– Gennem årene har David virkelig forstået Manchester Uniteds værdier, og i dag repræsenterer han alt, hvad du gerne vil have i en målmand. Som spiller er han desuden fortsat sulten, siger Solskjær. 

Den spanske målmand har indtil videre optrådt 367 gange for klubben, og han har vundet Premier League, FA Cuppen, Liga Cuppen og Europa League.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Overblik: Sommerens nye tilgange til u18-holdet

Næste artikel

En umulig opgave: De fem bedste De Gea-redninger

ANNONCE