Officielt: Ingen fremtid for Greenwood i Man Utd

Manchester United har officielt meldt ud nu at Mason Greenwood ikke har nogen fremtid i klubben efter den interne undersøgelse.

Manchester United har mandag eftermiddag endelig meldt klubbens beslutning om Mason Greenwood ud.

Greenwoods fremtid ligger ikke på Old Trafford, er meldingen fra Manchester United.

Klubbens udmelding kommer efter en længere undersøgelse, som blev indledt efter tiltalerne mod spilleren for påstået vold mod sin partner, blev droppet i januar.

Klubben melder at undersøgelsen har vist at det materiale, der har floreret på nettet, var mangelfuldt og at det ikke er klubbens forståelse at Mason Greenwood er skyldig.

Dog melder klubben at det er i alles interesse at Mason Greenwood finder et andet sted at spille fodbold, da alle – inklusiv hovedpersonen – forstår de udfordringer der ligger i at fortsætte og genoptage karrieren i Manchester United.

Forrige artikel

Postecoglou: Efter pausen fik vi styr på det

Næste artikel

Greenwood: Undskyld!

ANNONCE