Officielt: Ratcliffes opkøb er gennemført

Sir Jim Ratcliffe kan nu officielt kalde sig medejer af Manchester United. Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse. 

Alle formaliteter er nu på plads, og derfor er Sir Jim Ratcliffes opkøb af 27,7 procent af Manchester United endegyldigt gennemført. Det bekræfter klubben i en pressemeddelse.

– Manchester United plc (NYSE: MANU) og Trawlers Limited, en virksomhed fuldt ejet af Sir Jim Ratcliffe, er glade for at bekræfte, at Sir Jim Ratcliffe har fuldført sit køb af 25% af klubbens B-aktier og 25% af klubbens A-aktier, efter at alle betingelser er opfyldt, herunder godkendelser fra Football Association og Premier League, skriver Manchester United på sin hjemmeside.

Både det engelske fodboldforbund og Premier League godkendte allerede handlen i sidste uge. Derfor har man blot ventet på, at Ratcliffes tilbud om at købe 25 procent af klubbens A-aktier udløb, før man kunne offentliggøre det.

Ratcliffe er glad for at handlen nu er ratificeret, så arbejdet i Manchester United for alvor kan starte.

– Dette markerer afslutningen på handlen, men kun begyndelsen på vores rejse for at bringe Manchester United tilbage til toppen af engelsk, europæisk og verdensfodbold, med faciliteter i verdensklasse for vores fans. Arbejdet med at opnå disse mål vil accelerere fra i dag, udtaler Ratcliffe i pressemeddelsen.

I forbindelse med ratificeringen af opkøbet har Ratcliffe yderligere investeret 200 millioner dollars, som er øremærket klubbens infrastruktur. Det har hele tiden været en del af aftalen og giver ham en samlet ejerandel på 27,7 procent. Ratcliffe investerer yderligere 100 millioner dollars i klubben ved udgangen af 2024.

Her er alt, du skal vide om handlen mellem Glazers og Sir Jim Ratcliffe

 

Forrige artikel

The Telegraph: United får svært ved at bruge store summer til sommer

Næste artikel

Daily Mail: Mainoo møder op til U8-træning

ANNONCE