Selvom Kobbie Mainoo lige nu gør kometkarriere, har han ikke glemt, hvor han kommer fra.
I mandags valgte det 18-årige stortalent at møde op til Manchester Uniteds U8-holds træning, efter at han havde gennemført sin egen træning på Carrington. Her brugte han en time på at snakke med de unge drenge.
U8-holdet havde tidligere på dagen overværet førsteholdets restitutionstræning efter søndagens 1-2-sejr over Luton Town. Her fik drengene også mulighed for at få taget billeder og få autografer.
Det skriver Daily Mail.