Officielt: Vidic stopper på landsholdet

Manchester Uniteds Nemanja Vidic stopper med øjeblikkelig virkning på det serbiske landshold, hvor han også var anfører. Beslutningen kommer knap to uger…

Manchester Uniteds Nemanja Vidic stopper med øjeblikkelig virkning på det serbiske landshold, hvor han også var anfører.

Beslutningen kommer knap to uger efter, at Serbien højst overraskende gik glip af playoff-pladsen til næste sommers EM på bekostning af Estland.

Allerede dengang erklærede Vidic, at der var brug for nye kræfter, men ville ikke forholde sig konkret til et landsholdsstop. Det er der nu lavet om på.

”Efter lang betænkningstid er det med et tungt hjerte, at jeg har besluttet mig for at trække mig tilbage fra international fodbold. Jeg føler, at det efter ti år på landsholdet er på tide at træde til side, og lade de unge spillere komme til,” siger Vidic til ManUtd.com.

Den 29-årige forsvarsspiller sender samtidig en stor tak til alle personerne omkring landsholdet.

”Jeg vil gerne takke alle de managers, trænere og spillere, som jeg har optrådt sammen med. Jeg har altid været stolt over at spille for Serbien, og jeg vil ønske holdet held og lykke i alle fremtidige turneringer.

Dermed kan Nemanja Vidic koncentrere sig om sin karriere i Manchester United, hvor han har været siden 2006.

Forrige artikel

Wenger overrasket over United-kollaps

Næste artikel

Venables: United mangler en playmaker

ANNONCE