OldTrafford.dk debatforum relanceres! Bliv gratis medlem på det nye

OldTrafford.dks debatforum relanceres nu i nyt lækkert og sikkert design.

Siden OldTrafford.dk i 2003 åbnede for første gang ahr forummet været en solid del af den megen aktivitet på hjemmesiden.

Længe før Facebook, twitter osv. kom og tog en bid af kagen, så var OldTrafford.dk mødestedet for mange Manchester United-fans, som kunne deltage i fornuftige diskussioner og der er gennem årene blevet skabt en del venskaber gennem denne platform.

Det forhenværende debatforum var dog blevet en stor hovedpine for mig som udvikler af sitet. Det lå på en gammel platform, havde været forsøgt hacket en del gange og var generelt forældet.

I efteråret spurgte jeg de eksisterende brugere om fremtiden, og holdningen var generel positiv og ønsket om et nyt forum var der.

Så nu er dagen endelig kommet, hvor et nyt debatforum ser dagens lys.

I et lidt mere lækkert design, responsivt og med krypteret forbindelse.

Adressen har ændret sig, så du fremover skal gå ind på debat.oldtrafford.dk.

For at starte på en frisk, så skal alle brugere registrere sig igen. Det beklager vi, men det giver måske også mulighed for netop at starte på en frisk.

Kender du ikke til OldTrafford.dks forum, så er det stedet hvor du kan deltage i lidt mere dybdegående diskussioner, få hjælp til rejser m.v. end fx facebook.

 

Vi glæder os til at se dig på

debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

På søndag skal vinderen om en rejse findes på Den Glade Gris

Næste artikel

Startopstilling: Zlatan starter på bænken

ANNONCE