Torsdag går det løs. De fem gæve gutter – og så ham den forvildede Real Madrid-fan – tager et fly mod Manchester for at få et par dage, de med sikkerhed aldrig vil glemme.
Torsdag eftermiddag begiver de 16 vinderhold fra 16 forskellige lande sig ud på Carrington for at blive trænet af Manchester Uniteds førsteholdstræner, René Meulensteen.
Fredag foregår på Drømmenes Teater, når Betfair World Cup 5v5 sparkes i gang. Old Trafford danner rammen, når der skal findes et vinderhold, der i sidste ende får overrakt Betfair World Cup-trofæet af selveste Sir Bobby Charlton.
OldTrafford.dk er med, når det går løs i Manchester. Vi vil bringe nyt om arrangementet – og naturligvis danskerne – både her på hjemmesiden og på Facebook.