OldTrafford.dk Julekalender: 9. december

Bag hver låge i årets julekalender finder du en United-spiller, der bærer – eller har båret – det nummer, som står på lågen.

Kalenderen viser i dag (torsdag) d. 9 december, og det betyder, at vi har skullet vælge en nuværende eller tidligere spiller, der bærer – eller har båret – 9-tallet på ryggen.

Manchester United har haft mange gode angribere gennem tiden, der alle har haft æren af at bære nummer 9, men valget er altså faldet på “The Iceman”-himself: Dimitar Berbatov.

Den 40-årige bulgarer sluttede sin pragtfulde karriere for over to år siden, men forlod allerede United tilbage i 2012. Alligevel husker de fleste United-fans formentlig stadigvæk hans saksesparksmål mod The Scousers, som var det blevet scoret i går.

Han terroriserede ene mand Liverpool med et hattrick i en Premier League kamp tilbage i 2010, men hans mål nummer to – saksesparksmålet – er måske nok det bedste, han nogensinde har scoret. Han modtager bolden via et indlæg fra Nani, tæmmer bolden med låret, lægger den op til sig selv, og sparker efterfølgende bolden i mål på akrobatisk vis via overliggeren. Har var generelt garant for at score fantastiske mål på de mest mærkelige måder.

Ud over målet mod Liverpool scorede han eksempelvis et side-sarksesparksmål mod både Blackburn Rovers i Premier League og danske AaB i Champions League samt endnu et saksespark mod Sunderland fra omkring straffesparkspletten – også i Premier League.

Jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan han kunne få sin lange, tynde krop til at gøre det. Hans statur lagde ikke ligefrem op til, at han skulle score det ene akrobatiske mål efter det andet. Det omtalte mål mod Blackburn var desuden ét ud af i alt fem mål i én og samme kamp fra hans side i december 2011. Han scorede simpelthen det ene mål efter det andet, og de blev kun flottere og flottere. United endte desuden med at vinde kampen hele 7-1.

Berbatov havde forinden ikke scoret i 10 kampe i træk, men jeg skal da love for, at han fik lukket munden på sine kritikere den dag. Dimitar Berbatovs United-karriere startede tilbage i 2008, hvor man købte ham fri fra Spurs for over 300-mio kroner. Ja, det var vældig mange penge dengang.

Hans fremragende evner på banen resulterede i 56 mål i 108 kampe, inden han skiftede til Fulham i 2012. Alt i alt vandt han desuden otte trofæer i sin tid i klubben, herunder 2xPremier League, 2xLiga Cup, 3xCommunity Shield samt Fifa Club World Cup én enkelt gang.

I dag beriger han en sjælden gang imellem verden med hans fremragende indsigt i fodboldspillet via sin rolle som ‘pundit’ på bl.a. engelsk tv. Og gør mig lige en tjeneste; Se hans gamle Instagram-videoer, hvor han selv kommenterer på mange af de mål, han har scoret gennem tiden. Han virker umiddelbart til at være ret så seriøs, men han forsøger også at gøre grin med sig selv. Det er hylende morsomt! “I do not know why this video is in black and white. I am not that fucking old!”

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
 
Forrige artikel

Heaton efter længeventet United-debut: Har arbejdet hver dag på det her øjeblik

Næste artikel

Podcast: Rangnick-review, Champions League-rod og noget om Norwich

ANNONCE