OldTrafford.dk-træf i Odense

Så er det snart tid! Tid til braget i Manchester. Tid til at sende “The Bitter Blues” en besked om, at Manchester er rødt. Om godt en måned – nærmere…

Så er det snart tid! Tid til braget i Manchester. Tid til at sende “The Bitter Blues” en besked om, at Manchester er rødt.

Om godt en måned – nærmere betegnet 17. april kl. 13.45 – byder Manchester City op til dans på City of Manchester Stadium. Dermed er det også tid for et af de berømte, de berygtede – de fantastiske OldTrafford.dk-møder.

Denne gang indtager vi Odense, hvor vi gerne vil invitere alle læsere til en hyggelig dag med øl, fest og (forhåbentligt) forrygende fodbold.

Flere af de kendte OldTrafford.dk-folk møder op på Kick Off Sportspub, Overgade 45 i Odense Centrum.

Der vil være åbent for United-fans fra kl. 11.30, mens resten af pøblen først får adgang kl. 13. Inden kampen vil OldTrafford.dk være vært ved en lille quiz. I den forbindelse stiller Kick Off præmier på højkant. Nærmere om det senere.

Da vi gerne vil have en idé om, hvor mange, der har lyst til at deltage, må interesserede gerne sende en mail til danni@oldtrafford.dk. Tilmeldingen er ikke bindende, men det er nødvendigt for os at vide, om der er deltagere nok til, at arrangementet med quiz kan foregå.

Under alle omstændigheder vil crewet være at finde på Kick Off under kampen. Vi behøver derfor kun at vide, hvorvidt du/I kan komme til arrangementet før.

Det er også muligt at melde sig til på Facebook.

Forrige artikel

Uenighed om straffespark

Næste artikel

Rejsetilbud til United - Bayern München

ANNONCE