Optakt: Blackpool – Manchester United

Kampen mellem oprykkerne fra Blackpool og vicemestrene fra Manchester United har ventet længe på sig, da opgøret der skulle afvikles i december blev…

Kampen mellem oprykkerne fra Blackpool og vicemestrene fra Manchester United har ventet længe på sig, da opgøret der skulle afvikles i december blev udskudt grundet den kolde vinter i England.

Det er blevet en kedelig trend i den bedste engelske række, at oprykkerhold er defensivt indstillede mandskaber, der først og fremmest prøver at holde nullet for ikke at tabe, frem for at forsøge at vinde. Sådan er oprykkerholdet fra Blackpool ikke. Ian Holloway er en højtrespekteret herre, og han har formået at løfte sine ’Seasiders’ op på en foreløbig meget overraskende 12. plads.

Manchester United har ikke tabt til ’the Seasiders’ siden 1963 i ligasammenhæng. Det skal så også lige siges, at de kun er stødt sammen 10 gange siden, hvoraf den seneste dateres tilbage til 1975. Manchester United har vundet over dobbelt så mange gange over Blackpool end omvendt.

Blackpool er inde i en dårlig stime, hvor det er blevet til fire nederlag i de sidste fem kampe i alle turneringer. I FA Cuppen blev de slået ud af Manchester Uniteds kommende modstander Southampton. Blackpool har skaffet flere point på udebane end på hjemmebane stik modsat Manchester United.

Rafael kan igen anvendes efter at have siddet ude med karantæne mod Birmingham. Det forventes at der vil blive skiftet en del ud i startopstillingen, da det er få dage siden, at de spillede sidst. Rio Ferdinand, Michael Carrick og Owen Hargreaves er tvivlsomme, mens Antonio Valencia er helt ude.

Blackpool må undvære Basham og Clarke, mens målmand Kingson er tvivlsom. Til gengæld er den store angriber Marlon Harewood tilbage i truppen.

Skribentens bud på kampens udfald
Bloomfield Road har været drilsk for mange af storholdene, men Manchester United er i stormform. 0-2.

Mulig startopstilling
van der Sar
Rafael – Smalling – Vidic – Evra
Nani – Fletcher – Scholes – Giggs
Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Kommer her …

Blackpools trup
Kommer her …

Seneste kampe
Indbyrdes
26/04-1975 Manchester United 4 – 0 Blackpool
19/10-1974 Blackpool 0 – 3 Manchester United
01/05-1971 Blackpool 1 – 1 Manchester United
26/09-1970 Manchester United 1 – 1 Blackpool
25/02-1967 Manchester United 4 – 0 Blackpool

Manchester United
22/01-2011 United 5 – 0 Birmingham
16/01-2011 Tottenham 0 – 0 United
09/01-2011 United 1 – 0 Liverpool
04/01-2011 United 2 – 1 Stoke
01/01-2011 West Bromwich 1 – 2 United

Blackpool
22/01-2011 Blackpool 1 – 2 Sunderland
15/01-2011 West Bromwich 3 – 2 Blackpool
12/01-2011 Blackpool 2 – 1 Liverpool
08/01-2011 Southampton 2 – 0 Blackpool
04/01-2011 Blackpool 1 – 2 Birmingham

Historie
Kampe: 84
United-sejre: 46
Blackpool-sejre: 21
Uafgjorte: 17

Odds
Blackpool: 8.19
Uafgjort: 4.77
United: 1.36

Tv
20:30 6’eren

Forrige artikel

Carrick vil forhandle ny kontrakt

Næste artikel

Agent åbner for Evra-exit

ANNONCE