Manchester City, Manchester United, Chelsea… Og Hull!
Ikke mange havde nok forudset, at Yorkshire-holdet, som over sommeren ingen indkøb havde gjort og havde mistet sin cheftræner gennem flere sæsoner, Steve Bruce, ville få en god start på årets Premier League. Ja, det lignede på mange måder et hold på vej mod afgrundens rand, da de for to weekender siden tog imod sidste års mestre fra Leicester.
To runder og to sejre senere har “tigrene” vist, at sådanne fordomme ikke altid er berettigede. Den tidligere United-assistent igennem mange år, Mike Phelan, har overtaget midlertidigt, og han har tilsyneladende givet spillerne tro på tingene. Foruden de to sejre mod Leicester og Swansea i Premier League, slog man ligeledes Exeter i midtugens ligacup-kamp.
Når det er sagt, så bør det være det et mandskab, som José Mourinho og co. har gode muligheder imod. Portugiseren forventes at have alle mand til rådighed – herunder Paul Pogba, som fik comeback mod Southampton og spillede en fremragende kamp på den centrale midtbane.
Med tanke på den potentielle topkamp, der venter runden efter på Old Trafford, når man tager imod titelkandidaterne fra den anden del af Manchester, bør et stjernespækket og sejrshungrende United-hold kunne komme hjem fra Hull med alle tre point – alt andet vil ses som en skuffelse. Men som holdet har præsteret indtil videre i sæsonen, er det svært at se, hvordan det ikke skulle blive tilfældet.
Dato, tid og sted:
Kampen spilles i dag, lørdag 27. august, kl. 18.30 dansk tid.
Dommer:
Jonathan Moss er dommer i lørdagens kamp.
Skader og karantæner
Jesse Lingard er eneste mand, der er tvivlsom til lørdagens opgør. Han har været ude med en ankelskade siden sin scoring i Community Shield, men forventes at være med i truppen senere i dag.
Modstanderne er dog mindre heldige; hele seks mand må man undvære, heriblandt den rutinerede forsvarsspiller Michael Dawson.
Mulige startopstillinger
Hull City
Jakupovic
Elmohamady – Davies – Livermore – Robertson
Clucas
Snoddgrass – Huddlestone – Meyler – Diomande
Hernández
Manchester United
De Gea
Valencia – Bailly – Smalling – Shaw
Pogba – Fellaini
Mkhitaryan – Rooney – Martial
Ibrahimovic
Hold øje med:
Med et spektakulært mål mod Leicester på åbningsdagen fik Robert Snodgrass vist, hvad Premier League har manglet, siden den tidligere Norwich-spiller sammen med holdkammeraterne rykkede ned forrige sæson. Foruden sit bemærkelsesværdige navn, som jo kan skræmme enhver forsvarer, er han fremragende til at tage dødbolde, mens han sagtens kan ramme målet fra distancen.
Sagt om kampen:
”Jeg håber han får jobbet, også selvom de taber kampen. Jeg mener, at han er en af de mest succesfulde assistenttrænere i landet. Nu har han dette job, og han har formået at motivere og organisere truppen. Spillet de defensivt? Ja. Men det er måden, de skal spille for at få point. Jeg synes, han fortjener jobbet” – Mourinho om den midlertidige Hull-træner og tidligere United-assistent, Mike Phelan.
Skribentens bud på kampens udfald:
Hull er intet tophold, om end de har spillet fint i de seneste par sejre over Swansea og Leicester. Jeg tror, de får munden for fuld i aften, når Uniteds offensiv kigger forbi. Derfor gætter jeg på 2-0 til Mourinho og co.
Vidste du, at…
- Hull har tabt 10 af de seneste 11 kampe mod Manchester United, mens den sidste er endt uafgjort.
- Sidst tigrene vandt over United, var tilbage i 1974.
- Hull med 12 spillere brugt færrest antal spillere indtil videre, men er den klub, der har flest forskellige målscorere (fire).
- United har fået en spiller udvist i de seneste to interne opgør; Marouane Fellaino og Antonio Valencia.
- Scorer United to mål i dag, vil de blive det første Premier League-hold til at score 800 udebanemål.
TV:
Kampen vises på 6’eren.
Hvem rivalerne spiller imod:
- Tottenham – Liverpool (lør 13.30)
- Chelsea – Burnley (lør 16.00)
- Watford – Arsenal (lør 16.00)
- Manchester City – West Ham (søn 17.00)
Bestil den nye Manchester United-trøje her
ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her
Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her