Optakt: Manchester United – Aston Villa

Manchester United skal revanchere det ydmygende 3-0-nederlag til Manchester City i tirsdags mod et Aston Villa-hold, som ligger midt i ingenmandsland.

Det er ikke fordi, at de sidste par hjemmekampe i Premier League giver lovning om store ting mod Aston Villa. Nederlag på 3-0 til både Liverpool og Manchester City er ikke sjovt for nogen i rødt, og United må og skal være opsatte på at gøre det bedre mod Aston Villa.

Al fornuft og logik taler da også for, at hjemmeholdet er bedre end udeholdet, men hvis denne sæson har lært os noget, må det være, at Uniteds præstationer ikke er til at forudsige. Således heller ikke mod et middelmådigt Villa-mandskab.

Samtidig går Birmingham-klubben ind til kampen med en ustadig form. De slog Chelsea for to uger siden, men tabte 4-1 til Stoke i sidste weekend. Rammer de dagen, kan de snildt giver United problemer. Især dette United-hold.

Villa ligger nummer 12 med ni point ned til den gale side af nedrykningsstregen, og selvom den slags hurtigt kan hentes, er der så mange klubber under dem, at holdet næppe kommer i fare. Til gengæld har de, ligesom United, et forsmædeligt nederlag i deres sidste kamp, de skal have gjort godt igen.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles lørdag 25. marts kl. 13.45 dansk tid på Old Trafford.

Skader/karantæner:
Robin van Persie fik en semi-alvorlig skade mod Olympiakos og er ikke med. Smalling og Evans er desuden begge tvivlsomme til lørdagens opgør.

Aston Ville må undvære Libor Kozak og Charles N’Zogbia, der begge er ude resten af sæsonen. Samtidig er danske Jores Okore tvivlsom.

Dommer:
Martin Atkinson skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

Manchester United
De Gea

Rafael – Jones – Ferdinand – Evra

Carrick – Giggs

Valencia – Mata – Januzaj

Rooney

Aston Villa
Guzan

Bacuna – Vlaar – Baker – Bertrand

El Ahmadi – Westwood – Delph

Weimann – Benteke – Agbonlahor

Hold øje med:
Det oplagte bud er Christian Benteke, og selvom han var ganske tam, sidst undertegnede udpegede ham som profil, vover jeg pelsen igen. Den belgiske kraftkarl har scoret tre mål i sine sidste tre kampe, og Uniteds forsvar ser i bedste fald ustabilt ud.

Sagt om kampen:
“Jeg har godt hørt om det og hvad der bliver sagt om det hele, men det her er altså bare begyndelsen på rejsen. Dette er kun starten på vores genopbygning af klubben, men folk har ret til denne slags aktioner.” David Moyes om den varslede overflyvning.

Skribentens bud på kampens udfald:
Uniteds hjemmebaneform er lige så dårlig, som natten er sort, men det burde være muligt at slå et Aston Villa-hold, som tabte 4-1 til Stoke i søndags. Det bliver dog ikke med mere end 2-1.

Vidste du at…

Manchester United har tabt 6 af 15 hjemmekampe i Premier League i denne sæson. Det er mere end i de sidste tre sæsoner. Sammenlagt.

Efter 3-0-nederlaget til City er i alle Uniteds sidste syv kampe kun et af holdene, der har scoret.

Aston Villa-manager Paul Lambert har mødt United fem gange. Han har tabt alle fem.

I hele Premier League-æraen har Manchester United og Aston Villa mødt hinanden 43 gange. Villa har kun vundet 3, United 30, og 10 kampe er endt uafgjort.

Husker du?
Da et Robin van Persie-hattrick afgjorde mesterskabet sidste år (selvom den tyske kommentator mener, der var “ganz klar” offside ved alle tre mål)?

TV
Kampen vises både på TV3 Plus og 6’eren.

Hvem spiller rivalerne mod?
Everton spiller mod Fulham.

Newcastle spiller mod Southampton.

Tottenham spiller mod Liverpool.

Forrige artikel

Unge talenter sendt på udlån

Næste artikel

Mourinho forsvarer Ferguson

ANNONCE