Optakt: Manchester United – Bournemouth

United skal bruge tre point i årets sidste kamp på Old Trafford.

 

 

Tirsdag aften kunne Manchester United spille sig foran City med en sejr over West Ham på udebane. Den gyldne mulighed var pludseligt opstået efter en skidt periode fra naboerne, hvor Manchester United stille og roligt havde spist sig ind bagfra.

Kendetegnende for Manchester Uniteds sæson, så greb holdet aldrig chancen, og kunne efter elendig opdækning i de sidste tyve minutter, se West Ham lukke ned på Boleyn Ground med en fortjent 3-2-sejr. En gylden mulighed forspildt, et sidste desperat angreb på top-fire mislykket, og hvorfor var det bare ikke en overraskelse? Der har gennem hele sæsonen været langt mellem snapsene spillemæssigt, og vi må være ærlige at erkende, at det sande niveau mellem West Ham og Manchester United i denne sæson mere kom til udtryk tirsdag, end det gjorde i FA Cuppens semifinale.

Lørdag gælder det så årets næstsidste kamp, når Bournemouth gæster Old Trafford. United kan i tilfælde af City-nederlag stadig sikre sig fjerdepladsen i Premier League, men det er utroligt svært at forestille sig, at naboerne ikke kommer ud med mindst ét point i dette opgør.

Bournemouth har været et ganske frisk pust i denne sæsons Premier League. De færreste havde spået den lille klub fra Sydengland de store chancer i deres første sæson i det fineste selskab, men her har de overrasket yderst positivt. Selvom holdet netop nu ligger placeret helt nede på 16-pladsen, så har de i stort set hele sæsonen været længere fremme i tabellen, og Manchester United har tidligere mærket, hvad Bournemouth er i stand til.

Sæsonens første opgør mellem de to mandskaber endte således med en overraskende sejr til Bournemouth. Her bragte Stanislas, Bounemouth foran i de første minutter af kampen, og selvom Fellaini udlignede efter 24 minutter, så var det ikke nok. Den tidligere United-spiller, Joshua King, sikrede hjemmeholdet de tre point i starten af anden halvleg.

Skal man kigge i statistikkerne, så kan den tabte kamp muligvis være positiv for Manchester United på lørdag. Det er således ikke blevet til to nederlag mod nogle af modstanderne i ligaen i denne sæson, og nu skal United altså holde fat i denne statistik en sidste gang. Opgøret spilles på Old Trafford, og vi må gå ud fra, at de røde djævle ønsker at give hjemmepublikummet en god oplevelse i sæsonens sidste kamp.

Dato og Tid:

Kampen spilles søndag d. 16/5-2016 klokken 16.00

Skader og karantæner:

Manchester United må fortsat undvære Luke Shaw og Bastian Schweinsteiger. Darmian udgik i den seneste kamp med store smerter, og det tvivlsomt, at han allerede er klar igen. Januzaj har endnu en gang pådraget sig en skade under træning. Fellaini har stadig karantæne.

Bournemouth ser ud til at måtte undvære Tyrone Mings og Sylvian Distin, mens Callum Wilson forventes klar igen.

Kampens dommer:

Jonathan Moss dømmer årets sidste kamp på Old Trafford.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Valencia – Smalling – Blind – Rojo

Carrick

Mata – Herrera – Rooney – Martial

Rashford

Bournemouth:

Boruc

Francis – Elphick – Cook – Daniels

Stanislas – Surman – Arter – Gradel

Afobe – Grabban

Hold øje med:

Benik Afobe har vist sig at være en god investering for Bournemouth. Han har tidligere været i Wolverhampton, men det er nok især fra sin tid i MK Dons United-fansene kender ham. Tilbage i 2014 scorede han således to gange i MK Dons sensationelle 4-0 sejr over Manchester United i Capital One Cuppen.

Sagt om kampen:

”Vi havde fuld kontrol over situationen inden West Ham-kampen, men vi fejlede stort. Nu skal vi vinde vores sidste kamp, og så må vi se hvad der sker i de andre opgør”. – Michael Carrick

Skribentens bud på kampens resultat:

Manchester United skal vinde for at holde liv i drømmen om top-fire. West Ham-kampen har med garanti givet et voldsomt hak i selvtilliden, men det er ikke en undskyldning denne lørdag. Jeg tror, Manchester United giver hjemmepublikummet en sejr i årets sidste Premier League-kamp, selvom den sikkert bliver ligeså tynd som de sidste mange hjemmekampe. Manchester United vinder kampen 1-0.

Vidste du, at:

  • Manchester United har lukket færrest mål ind på hjemmebane af alle hold i Premier League?
  • Manchester United kun har vundet 18 kampe i Premier League i denne sæson, og at hvis de ikke vinder kampen mod Bournemouth, så er det et nyt lavpunkt i Premier League sammenhæng?
  • Bournemouth kun har tabt tre af deres seneste 12 udekampe?
  • Bournemouth har tabt i alle deres fire kampe på Old Trafford uden at score?
  • Wayne Rooney kun har scoret syv mål i denne sæson, og at det er første gang i sin tid i Manchester United, at han ikke når et tocifret antal mål?

TV:

Kampen vises på TV3 Sport 2

  • Hvem spiller rivalerne imod:
  • Arsenal – Aston Villa
  • Chelsea – Leicester City
  • Swansea – Manchester City
  • West Brom – Liverpool

 

Den 12. maj kommer den nye udebanetrøje – Forudbestil den her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Januzaj skadet igen

Næste artikel

Borthwick-Jackson får fire år mere

ANNONCE