Optakt: Manchester United – Liverpool

To hold med selvtillid og en sæson, der står og falder med top 4. Alt er klar til fodboldfest på Anfield i morgen.

Det er en af sæsonens helt store kampe, når United på søndag gæster Anfield. Det er det selvfølgelig altid mod Liverpool, men weekendens opgør bliver kun mere betydningsfuldt af holdenes placering i ligaen.

United ligger lige nu på den meget vigtige og Champions League-givende fjerdepladsen med Liverpool to point efter. Dermed har kampen et aspekt, som de indbyrdes opgør har savnet i en årrække. Det er længe siden, United og Liverpool var direkte konkurrenter i tabellen så sent i sæsonen, og det er bare endnu en grund til at glæde sig.

United kommer naturligvis med et gedigent skud selvtillid oven på sæsonens bedste kamp i søndags mod Tottenham, og den slags er der brug for med det svære kampprogram. Efter Liverpool venter genopstandne Aston Villa, Manchester City og Chelsea.

Omvendt kommer Liverpool med mindst lige så meget selvtillid. Holdet har ikke tabt en Premier League-kamp siden 3-0-nederlaget mod United den 14. december og har i det hele taget kun tabt to gange siden i alle turneringer. Med andre ord er alle ingredienserne til en fed kamp til stede.

Dato, tid og sted: 

Kampen bliver spillet søndag 2. marts 2015, kl. 14.30 dansk tid på Anfield.

Skader/karantæner:

Robin van Persie er fortsat skadet, mens Jonny Evans har karantæne fra spytepisoden med Papiss Cissé. Samtidig er Marcos Rojo og Luke Shaw begge så skadede, at de ikke starter, men måske er med på bænken.
Hos Liverpool er Mario Balotelli og Lucas Leiva tvivlsomme, mens José Enrique, Jon Flanagan og Jordon Ibe helt sikkert ikke spiller.

Dommer:

Martin Atkinson dømmer kampen.

Mulige startopstillinger:

Liverpool

Mignolet
Can – Skrtel – Sakho
Lallana – Henderson – Gerrard – Moreno
Coutinho – Sterling
Sturridge

Manchester United

De Gea
Valencia – Jones – Smalling – Blind
Herrera – Carrick – Fellaini
Di Maria – Rooney– Young

Hold øje med:

Det kunne såmænd være flere af Liverpools udmærkede offensive spillere, men jeg går med Raheem Sterling. Han er ekstremt hurtig, og hans dybdeløb kan godt komme til at gøre ondt på et halvtungt United-forsvar. Han er desuden i fin form med et mål og to oplæg i sine seneste fem kampe.

Sagt om kampen: 

Når man vinder, nyder man det, men når taber, nyder man det ikke. Især nu, hvor det er meget vigtigt. Vi er i en vigtig fase. Vi må ikke tabe, ellers overhaler Liverpool os, og det ville ikke være godt. Derfor er kampen meget afgørende.” – Louis van Gaal.

Skribentens bud på kampens udfald:

Det blev ikke modtaget særlig positivt, da jeg kaldte en uafgjort mod Tottenham for en uge siden, og nogle af jer havde svært ved at tro, at en United-fan kunne formaste sig til at gætte på noget som helst andet end en sejr.

Omvendt har jeg gjort netop det, gættet på andet end en sejr, to gange i sæsonen: i sidste uge og forud for den dramatiske overtidsudligning mod Chelsea i efteråret. Så jeg er fristet til at sige, at det bringer held, når jeg gør det.

Den statistik sammenholdt med Liverpools fremragende form – de har ikke tabt i Premier League siden 3-0 mod United i december – gør, at jeg byder ind med en 1-1’er igen. Så tager jeg gerne lidt røg på Facebook, hvis det bringer held til et godt resultat.

Vidste du, at…

  • Fem United-spillere har scoret hattrick mod Liverpool. James Peters (1895), Sandy Turnbull (1907), Joe Spence (1928), Stan Pearson (1946) og Dimitar Berbatov (2010).
  • Liverpool-manager Brendan Rodgers har aldrig spillet uafgjort mod United. I otte kampe har han vundet to og tabt seks.
  • Der er gode chancer for at finde en vinder i morgendagens kamp. Kun ét af de seneste ti opgør mellem holdene er endt uafgjort, mens United har vundet fem.
  • Siden Premier Leagues fødsels i 1992, har United gæstet Anfield 22 gange. Det har kastet ti sejre, fire uafgjort og otte nederlag af sig. Lidt kuriøst hedder målscoren 31-29 i Liverpools favør.

TV:

Kampen bliver vist på TV3 Sport 2.

Hvem spiller rivalerne mod:

Manchester City-West Bromwich 3-0
Arsenal-Newcastle
Tottenham-Leicester
Hull-Chelsea

Forrige artikel

U18: Uafgjort mod Aston Villa

Næste artikel

5 store øjeblikke mod Liverpool

ANNONCE