Optakt: Manchester United – Middlesbrough

Carling Cuppen er det mindst prestigefyldte trofæ for de engelske Premier League-mandskaber, og derfor er det kutyme, at flere af holdenes reserver og…

Carling Cuppen er det mindst prestigefyldte trofæ for de engelske Premier League-mandskaber, og derfor er det kutyme, at flere af holdenes reserver og kommende stjerner får noget førsteholdserfaring.

Manchester United satsede fuldt ud på ungdommen i sidste sæson og blev som resultat deraf slået ud i første Carling Cup-opgør af Coventry City 0-2. Dette vil Sir Alex Ferguson ikke lade ske igen, og derfor har han lovet, at der i år både vil figurere rutinerede kræfter og ungdomsspillere i startopstillingen.

Manchester United har vundet Carling Cuppen to gange, senest i 2006. Det samme har gæsterne fra Middlesbrough, der vandt trofæet i 1997 og 1998.

Middlesbrough har vundet en gang i de ti seneste indbyrdes opgør, hvorfor det forventes, at udeholdet vil få problemer på Old Trafford. Holdet fra Riverside Stadium er, ligesom United, ikke kommet godt ud af starthullerne og befinder sig i øjeblikket på 12. pladsen med seks point efter fem kampe.

Det var forventet at Uniteds angolanske islæt Manucho skulle i ilden for første gang, men hans debut kan meget vel blive udskudt, da han døjer med en fodskade. Det vil først blive vurderet, hvorvidt han er klar eller ej kort før kampstart. En anden mulig debutant er dog helt sikkert ude. Fabio Da Silva skal opereres i skulderen og må derfor se på fra lægterne, mens brormand Rafael Da Silva sandsynligvis får en startplads.

Middlesbrough er hårdere ramt, da deres angreb mangler prominente navne som Mido og Tuncay. Et af de sidste skud i bøssen, Jeremy Aliadiere, fik tilmed et slag i sidste opgør, men han forventes dog at blive klar.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United vil dominere denne kamp, og for første gang i denne sæson vinde overbevisende: 3-0.

Sandsynlig startopstilling
Kuszczak
Rafael – Evans – Brown – O’Shea
Hargreaves – Gibson – Anderson – Nani
Welbeck – Ronaldo

Uniteds trup
Kuszczak, Amos, Neville, Brown, R Da Silva, O”Shea, Evans, Gray, Chester, Eckersley, Hargreaves, Ronaldo, Anderson, Nani, Gibson, Hewson, Possebon, Cleverley, Welbeck og Manucho.

Middlesbroughs trup
Turnbull, Wheater, Huth, Pogatetz, Taylor, Digard, O”Neil, Aliadiere, Downing, Johnson, Alves, Jones, Hoyte, Riggott, Shawky, Arca, Walker, Porritt, Emnes, Craddock.

Seneste kampe
Indbyrdes
06/04-2008 Middlesbrough 2-2 Manchester United
27/10-2007 Manchester United 4-1 Middlesbrough
21/04-2007 Manchester United 1-1 Middlesbrough
19/03-2007 Manchester United 1-0 Middlesbrough
10/03-2007 Middlesbrough 2-2 Manchester United

United
21/09-2008 Chelsea 1-1 United
17/09-2008 United 0-0 Villarreal
13/09-2008 Liverpool 2-1 United
29/08-2008 Zenit Skt. Petersborg 2-1 United
25/08-2008 Portsmouth 0-1 United

Middlesbrough
20/09-2008 Sunderland 2-0 Middlesbrough
13/09-2008 Portsmouth 2-1 Middlesbrough
30/08-2008 Middlesbrough 2-1 Stoke
26/08-2008 Middlesbrough 5-1 Yeovil
23/08-2008 Liverpool 2-1 Middlesbrough

Historie
Kampe: 120
United-sejre: 59
Middlesbrough-sejre: 33
Uafgjorte: 28

Odds
United: 1.55
Uafgjort: 3.65
Middlesbrough: 5.77

TV
20:55 TV 2 Sport

Forrige artikel

Ingen Manucho-debut mod Boro

Næste artikel

Uniteds spiller-bus ramt af flaske

ANNONCE