(Photo by James Gill – Danehouse/Getty Images)
Old Trafford danner i aften rammen om en spændende Europa League-kamp, når Manchester United tager imod Rangers.
Efter en nogle imponerende præstationer imod Liverpool og Arsenal så det hele en smule bedre ud for United.
Det er dog gået i fuldstændig modsatte retning i de seneste to opgør, og man kan vel bruge den gamle metafor med “ét skridt frem og to tilbage”? Det siges selvfølgelig med et lille “men”, da vi jo fik 3 point mod Southampton, takket være Amad Diallo. Det var dog på et hængende hår mod et af Premier League historiens dårligste mandskaber.
Kampen mod Brighton endte 3-1, og vores læsere gav også spillerne meget dårlige karakterer, formentlig velfortjent?
Kampen i aften er dog ikke blot en kamp om tre point; det er en chance for Manchester United at vise viljestyrke, fremskridt og ambitioner. Europa League kunne potentielt være vores eneste mulighed for europæisk fodbold i den kommende sæson.
Hvad kan vi forvente af Manchester United i dagens kamp?
Manchester United går ind til denne kamp med en mærkelig fornemmelse. Vi spillede to rigtig gode kampe mod Liverpool og Arsenal, men spillede så to dårlige kampe mod Southampton og Brighton. Så hvad kan vi forvente?
Jeg forventer, at Manager Rúben Amorim ryster posen og vælger et hold baseret på adfærd og indsats til træning samt et hold, han mener kan modstå Rangers’ spillestil.
Selvom Manchester United nok stadig er favoritter til at vinde kampen, kan Rangers ikke undervurderes. Det skotske hold har haft en stærk sæson indtil videre og vil gøre alt for at drille United på deres hjemmebane.
Hvad kan vi forvente af Rangers i dagens kamp?
Rangers kommer til Old Trafford med europæisk selvtillid efter nogle gode præstationer, herunder 1-1 senest mod Tottenham. I den hjemlige liga er de dog allerede langt bagefter rivalen Celtic, og Europa League kan derfor også være det skotske holds chance for et trofæ i år.
I ligaen er de lige nu på andenpladsen med 47 point, som kommer fra 14 sejre, 5 uafgjorte og 4 nederlag.
Dato, tid og sted
Kampen spilles i aften kl. 21:00 på Old Trafford.
Dommer
Erik Lambrechts (BEL) er manden med fløjten i aften.
Skader og karantæner
Manchester United kan glæde sig over at have Dalot tilbage efter karantæne. Rúben Amorim har derfor kun få spillere ude med skader, heriblandt Luke Shaw, Mason Mount, Victor Lindelöf og Jonny Evans.
Rangers må undvære Danilo, Diomande, Rafael Fernandes, Souttar, Lawrence, Butland, Rabbi Matondo og Neraysho Kasanwirjo, så de er hårdt ramt af skader, karantæner og manglende Europa League registrering.
Forventede startopstillinger
Manchester United (3-4-2-1):
Onana
de Ligt – Maguire – Martinez
Amad – Ugarte – Eriksen – Dalot
Fernandes – Zirkzee
Højlund
Rangers (4-2-3-1):
Igamane
Yilmaz – Bajrami – Cerny
Raskin – Barron
Jefte – Balogun – Propper – Tavernier
Kelly
Hold øje med
Manchester United skal være opmærksomme på Rangers’ offensive profiler, herunder den dygtige kantspiller, som de har lejet i Wolfsburg, Václav Černý, der indtil videre har lavet 3 mål, 2 assists og haft 7 skud på mål for Rangers i Europa League.
Skribentens bud på kampens resultat
Jeg tror på, at Manchester United trækker det længste strå i aften. Selvom Rangers vil give dem kamp til stregen, tror jeg på en snæver 2-1 sejr til United.
Højlund har, ligesom sidste år, været bedst i de europæiske turneringer, og jeg forventer (håber) derfor, at han laver 2 mål i dagens opgør.
Hvor kan kampen ses?
Kampen kan ses på Disney+ ligesom alle de øvrige Europa League-kampe.