Seneste opgør mod Wigan var tilbage i 2017 – her blev det til en 4-0 sejr på hjemmebane. Dengang var det med Mourinho som manager og målscorerne hed Fellaini, Smalling, Mkhitaryan og Schweinsteiger.
Mandag aften skal Ten Hags tropper gøre dem kunsten efter, denne gang på udebane, som meget vel kan vise sig at være Manchester Uniteds sidste mulighed for en pokal i denne sæson.
De seneste fem kampe har budt på blot én sejr til Manchester United, og forhåbentligt bliver kampen mod Wigan muligheden for at tanke en masse selvtillid – især for vores offensiv.
Manchester United går ind til kampen som kæmpe favoritter, og forventningen er, at Ten Hags tropper går videre uden de store problemer.
Wigan ligger på nuværende tidspunkt på en 18. plads i League One – de startede sæsonen med -8 points efter to straffe grundet rod i økonomien. Kampen meldes udsolgt – det er ikke sket siden Wigan sidst var i Premier League.
Dato, tid og sted:
Mandag den 8. december kl. 21:15 dansk tid på DW Stadium.
Dommer:
Anthony Taylor styrer slagets gang.
Skader og karantæner:
Victor Lindelof, Harry Maguire, Tyrell Malacia, Mason Mount, Anthony Martial og Luke Shaw forventes ikke at blive klar til opgøret. De fire førstenævnte forventes dog tilbage i januar har Ten Hag udtalt.
Værterne er uden Tom Pearce og Jason Kerr, mens Stephen Humphrys og Scott Smith også er tvivlsomme efter at have misset 1-1-kampen mod Barnsley nytårsdag.
Mulige startopstillinger:
Manchester United (4-2-3-1)
Flere profiler har muligheden for, at få deres første minutter på banen efter skadesperioder. Både Lisandro Martinez og Casemiro har trænet med førsteholdet i den seneste uge. Samtidig forventes det, at Rasmus Højlund igen er tilgængelig i truppen, efter han missede seneste opgør grundet sygdom. Det er dog usikkert, om det stadig er for tidligt at bringe de to Sydamerikanere i spil til mandagens opgør.
Ten Hag har udtalt, at han forventer truppen vil være storset identisk med truppen mod Nottingham Forest.
Onana
Wan-Bissaka – Varane – Evans – Dalot
Eriksen – Mainoo
Garnacho – Fernandes – Rashford
Højlund
Nottingham Forest (4-2-3-1)
Shaun Maloney forventes at stille med et lignende hold, som da de spillede mod Barnsley d. 1 januar.
Tickle
Clare– Hughes– Morrison– Sessegnon
Shaw– Adeeko
Godo– Lang – Jones
Magennis
Hold øje med:
Rasmus Højlund. Danskeren fik sit længe ventet mål imod Aston Villa, men måtte desværre sidde over mod Nottingham Forest. Det burde være en kamp, hvor dødbolde og indlæg kan blive afgørende mod et Wigan hold der forventes at stå defensivt. Her skal Rasmus Højlund vise sine styrker, og forhåbentligt score et mål på hovedet. Samtidig bliver det spændende at følge, om Kobbie Mainoo kan løfte sig sammen med resten af holdet, efter deres seneste præstation imod Nottingham Forest. Den unge englænder har en utrolig ro, og forhåbentligt vil hans store talent vise sig fra sin bedste side i mandagens kamp.
Hos Wigan ville det have været Stephen Humphrys, men eftersom han er tvivlsom skal vi i stedet for kigge på kanten. Her spiller Jordan Jones, som denne sæson har spillet rigtigt fint for Wigan. Det bliver spændende at se, om han kan udfordre Wan-Bissaka, som generelt er voldsomt stærk i hans 1-mod-1 situationer.
Skribentens bud på kampens resultat:
Jeg forventer en kamp, hvor Manchester United vil styre slagets gang mod et meget defensivt Wigan mandskab. Hvis Manchester United lykkedes med at score tidligt, vil det give gode muligheder til vores offensive profiler, og forhåbentligt flere mål på kontoen for Rasmus Højlund. Det kunne også blive kampen hvor Kobbie Mainoo scorer sit første mål for Manchester United.
Mit bud på kampen bliver 0-3 hvor Højlund, Mainoo og Bruno Fernandes får scoret.
Hvor kan man se kampen?
Kampen kan ses på 3+, Viaplay og Discovery+.