Optakt: Manchester United – Stoke City

Stoke City har været en af de store overraskelser i denne sæson. Med utænkelige resultater, der tæller 0-0 ude på Anfield og 2-1 hjemme over Arsenal,…

Stoke City har været en af de store overraskelser i denne sæson. Med utænkelige resultater, der tæller 0-0 ude på Anfield og 2-1 hjemme over Arsenal, ligger den lille klub på en fornem 12. plads. Opskriften på denne præstation er ikke prangende, men har dog vist sig at være effektiv. Den sammentømrede enhed udøver hårdt fysisk spil, satser på dødboldene og noget så usædvanligt som lange indkast.

Rory Delap kaster således indkast, som var det et hjørnespark. Han mestrer at få den kastet lavt og knaldhårdt ind i feltet, hvilket har resulteret i otte af de tretten scoringer, Stoke står noteret for. Assistenttræner Mike Phelan oplyser om, at United har trænet hele ugen på at dæmme ned for denne trussel, og sætter sin lid til Nemanja Vidic og Rio Ferdinand.

Stoke City gæster Old Trafford med henblik på at vinde deres første udekamp nogensinde i Premier League. Sidste Stoke-sejr over Manchester United på udebane skal dateres tilbage til 1976, hvor Alan Bloor blev matchvinder. Arsenal satte en stopper for Uniteds ubesejrede stime, der dog med en sejr over Stoke tæller fem hjemmesejre i streg. Stoke City har tilkæmpet sig syv point af de sidste ni mulige, så der er på ingen måde tale om en walkover for de forsvarende mestre.

Manchester United er stadig uden Owen Hargreaves og Paul Scholes, der på kampdagen fylder 34. Darren Fletcher, Patrice Evra og Wayne Rooney forventes at ryste de mindre skader af, der plaget dem i ugens løb.

Stoke forventes at stille med nøjagtig samme opstilling som i weekendens 0-0-opgør mod Wigan, med Mamady Sidibe som eneste tvivlsomme.

Skribentens bud på kampens udfald
Thomas Sørensen skal stå en pragtkamp hvis ikke United skal sejre – Jeg tror på en 2-0-sejr til hjemmeholdet.

Sandsynlig startopstilling
Van der Sar
Neville – Ferdinand – Vidic – Evra
Ronaldo – Carrick – Anderson – Park
Rooney – Berbatov

Uniteds trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, Rafael, Ferdinand, Vidic, Evans, Evra, O”Shea, Ronaldo, Park, Anderson, Carrick, Giggs, Nani, Fletcher, Berbatov, Rooney, Tevez.

Stokes trup
Sorensen, Griffin, Shawcross, Abdoulaye Faye, Higginbotham, Olofinjana, Amdy Faye, Diao, Delap, Sidibe, Fuller, Whelan, Cresswell, Kitson, Simonsen, Wilkinson, Cort, Tong, Pugh, Dickinson.

Seneste kampe
Indbyrdes
06-10-1993 United 2-0 Stoke
22-09-1993 Stoke 2-1 United
06-04-1985 United 5-0 Stoke
26-12-1984 Stoke 2-1 United
31-12-1983 United 1-0 Stoke

United
11/11-2008 United 1-0 QPR
08/11-2008 Arsenal 2-1 United
05/11-2008 Celtic 1-1 United
01/11-2008 United 4-3 Hull
29/10-2008 United 2-0 West Ham

Stoke
11/11-2008 Stoke 2-0 Rotherham
08/11-2008 Wigan 0-0 Stoke
01/11-2008 Stoke 2-1 Arsenal
29/10-2008 Stoke 1-0 Sunderland
26/10-2008 Man City 3-0 Stoke

Historie
Kampe: 87
United-sejre: 30
Stoke-sejre: 26
Uafgjorte: 31

Odds
United: 1.14
Uafgjort: 7.09
Newcastle: 18.46

Tv
15:55 Canal+ Sport 2

Forrige artikel

Real planlægger Tévez-bud til januar

Næste artikel

Ferguson frygter Delap

ANNONCE