Optakt: Manchester United – Wigan Athletic

Med tre scorede mål mod Hull City kom Manchester United op på 40 ligascoringer i denne sæson, hvilket gør dem til et af de mest scorende hold i denne…

Med tre scorede mål mod Hull City kom Manchester United op på 40 ligascoringer i denne sæson, hvilket gør dem til et af de mest scorende hold i denne sæson, kun slået af Chelsea og Arsenal. Wigan har i den anden ende at tabellen derimod lukket 39 mål ind, og fører dermed på den negative scoringsliste, kun slået af Hull City. Derfor kan der godt forventes tidligt nytårskrudt på Old Trafford i form af mål.

Wigan er nemlig det hold i rækken der lukker flest mål ind i snit. Og med en statistik der siger ti vundne kampe ud af ti mulige over Wigan, ser det særdeles svært ud for de nedrykningstruede Latics. Manchester United har sågar scoret 30 mål på dem i de ti kampe, kulminerende med 5-0-sejren på JJB Stadium i august, hvor formstærke Wayne Rooney scorede sit mål nummer 100 for klubben. Wigan har scoret sølle fire mål på Manchester United i de ti kampe.

Det lysner så småt på skadesfronten i Manchester United. Wes Brown, Rafael da Silva, Ryan Giggs og Nemanja Vidic returnerede mod Hull, men det er endnu usikkert, om de vil figurere igen allerede på onsdag. Kiko Macheda, Gary Neville og Nani betegnes som usikre om til opgøret, mens Edwin van der Sar, Owen Hargreaves, Rio Ferdinand, Jonny Evans og John O’Shea stadig er ude.

Roberto Martinez spillede med de samme 11 mand i hele det uafgjorte opgør mod Blackburn i weekenden, hvorfor det må forventes, at der vil ske ændringer til kampen mod United. Mohamed Diame er den eneste der meldes definitivt ude.

Skribentens bud på kampens udfald
Man skal ikke se sig blind i statistikker, men der skal nærmest et mirakel til, hvis Manchester United ikke slår Wigan hjemme på Old Trafford. 3-0.

Mulig startopstilling
Kuszczak
Rafael – Brown – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Scholes – Obertan
Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Kuszczak, Foster, Neville, Rafael, De Laet, Vidic, Brown, Evra, Fabio, Valencia, Park, Carrick, Fletcher, Scholes, Anderson, Gibson, Giggs, Obertan, Rooney, Berbatov, Owen, Welbeck, Tosic.

Wigans trup
Kirkland, Bramble, Scharner, Melchiot, Boyce, Figueroa, N”Zogbia, Gomez, Thomas, Scotland, Rodallega, Amaya, De Ridder, Sinclair, Kingson, Cho, Bouaouzan, McCarthy.

Seneste kampe
Indbyrdes
22/08-2009 Wigan 0 – 5 United
13/05-2009 Wigan 1 – 2 United
14/01-2009 United 1 – 0 Wigan
11/05-2008 Wigan 0 – 2 United
06/10-2007 United 4 – 0 Wigan

Manchester United
27/12-2009 Hull 1 – 3 United
19/12-2009 Fulham 3 – 0 United
15/12-2009 United 3 – 0 Wolverhampton
12/12-2009 United 0 – 1 Aston Villa
08/12-2009 Wolfsburg 1 – 3 United

Wigan Athletic
26/12-2009 Wigan 1 – 1 Blackburn
16/12-2009 Liverpool 2 – 1 Wigan
12/12-2009 Stoke 2 – 2 Wigan
05/12-2009 Wigan 2 – 3 Birmingham
28/11-2009 Wigan 1 – 0 Sunderland

Historie
Kampe: 10
United-sejre: 10
Wigan-sejre: 0
Uafgjorte: 0

Odds
United: 1.22
Uafgjort: 6.00
Wigan: 13.33

Tv
21:00 Canal+ Sport 2

Forrige artikel

Rygte: Mourinho venter på United-opkald

Næste artikel

Van der Sars hollandske ophold forlænget

ANNONCE