Optakt: Mulig Fernandes-debut mod Wolves

Manchester United skal følge op på onsdagens fine, men desværre for smalle sejr over Manchester City, når Wolverhampton kommer på besøg på Old Trafford, hvor nyankomne Bruno Fernandes måske kan få sin debut.

I denne uge har der været to ting, der har fyldt alt i Manchester United-fans’ bevidsthed. For det første sejren over City, som godt nok ikke gav en finaleplads i Carabou Cuppen men alligevel føltes rar og tiltrængt ovenpå en resultatmæssig trist periode. Det andet, og klart mest omtalte, er ankomsten af vores nye spiller, Bruno Fernandes.

Efter mere end et halvt års tovtrækkeri med Sporting Lissabon, fik United endelig gaflet midtbanemanden, som muligvis kan få sin debut allerede søndag. På fredagens pressemøde åbnede manager Ole Gunnar Solskjær i hvert fald op for en portugisisk debut foran hjemmepublikummet.

– Han er klar til at spille, og han er i hvert fald med i truppen. Han har haft et par hektiske dage og lad os også lige få overstået dagens træning, men han er med i truppen, fortalte den norske manager. 

Det bliver et opgør, hvor begge hold er pisket for at holde trit med de øvrige subtophold, som jagter Chelsea på den sidste Champions League-fjerdeplads. Inden weekendens runde har både United og Wolverhampton 34 point, hvor der er seks pinde op til de blå fra London. 

De to hold har efterhånden et godt kendskab til hinanden, da lørdagens affære bliver sæsonens fjerde møde. I alt har de Røde Djævle stået overfor Ulvene seks gange det seneste halvandet år, hvor det kun et blevet til én United-sejr, nemlig i det seneste møde i FA Cup-omkampen for halvanden uge siden. 

Generelt har United dog et fint greb på holdet fra udkanten af Birmingham, som ikke har vundet et besøg på Old Trafford siden 1980. 

Udover at følge op på midtugens sejr over Manchester United skal rejse sig i ligaen efter to 0-2-nederlag, senest efter den jammerlige indsat i tabet til Burnley i seneste Premier League-hjemmekamp. Gæsterne går ind til opgøret med mere friske ben end værterne, da Wolverhampton ikke har været i aktion, siden de tabte 1-2 hjemme til Liverpool den 23. januar. Det var deres tre nederlag i de fem seneste ligakamp, dog er to af tabene kommet mod netop Liverpool. 

Dato, tid og sted:

Opgøret på Old Trafford fløjtes igang lørdag den 1. februar kl. 18.30.

Kampens dommer:

Paul Tierney er manden med fløjten, hvilket han også var, da de to mandskaber spillede 0-0 i FA Cuppen den 4. januar i år.

Skader og karantæner:

Solskjær må stadig se bort fra de skadede spillere Marcus Rashford, Paul Pogba, Scott McTominay og Axel Tuanzebe, ligesom Nemanja Matic er i karantæne efter udvisningen i onsdags. 

Mulig startopstillinger:

De Gea

Wan-Bissaka – Lindelöf – Maguire – Williams

Pereira – Fred

Greenwood- Mata – James

Martial

Hold øje med:

Også Wolverhampton har hentet portugisisk forstærkning i ugens løb i skikkelse af Daniel Podence, men det er nu en mexicaner, man især skal holde øje med. Raúl Jiménez har været nærmest ustoppeligt i denne sæson, hvor angriberen har været involveret i 20 mål i sin seneste 20 optrædener for Wolverhampton. Lad os håbe, United-defensiven nu har luret Jiménez. 

Skribentens bud på kampens resulltat: 

De to managers og mandskaber må have et godt indblik i hinandens både styrker og forcer, taget de forholdvis mange møder i nyere tid i betragtning. Derfor kan det godt gå hen og blive en måske lidt låst affære, hvor jeg dog forventer, at hjemmeholdet vil gå ud og dominere kampen. Det kan give plads til en farlig Wolves-omstilling, og jeg har også svært ved at se holde nullet for anden kamp i træk. Dog tror jeg på, at der nok optimisme i drengene, så United napper en 2-1-sejr. 

TV:

Kampen vises på 3MAX og Viaplay. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

Sky: United har fået tilbudt Willian José

Næste artikel

Mertens, Pukki eller King? Masser af angribere kædes sammen med United på Deadline Day

Relaterede artikler
Total
0
Share