Det er en vaskeægte engelsk ligaklassiker der bliver spillet i morgen eftermiddag. Manchester United gæster Goodison Park og Everton i de to klubbers 125’ene indbyrdes opgør. Everton er det hold, som United har mødt tredje flest gange. Derfor er det også to store mastodonter i engelsk fodbold, der lørdag tørner sammen.
Dog er det ikke de to klubbers fortid og historie der er blevet talt om i løbet af de sidste par dage. Snarere en vis normand, hvis sæde efterhånden brænder så meget, at han er nødt til at fjerne sig fra sin iPad.
Oplev Rasmus Højlund, Christian Eriksen og De røde Djævle på Old Trafford Få de bedste tips i OldTrafford.dk rejseguide
Ole Gunnar Solskjær har været et stort samtaleemne i løbet af den seneste uge. En uge der ikke har budt på resultater i nordmandens favør, og flere medier har været ude med adskillige rygter om, at Solskjær, nok en gang, snart er fortid i klubben. Kampen mod Everton kan på den måde være definerende kamp for både sæsonen og managersædet.
Taber United i morgen, begynder det at se tungt ud i tabellen, og United kan have en lang og sej kamp foran sig, for at kunne nå top fire. Derudover kunne det med et nederlag, meget vel være Solskjærs sidste kamp som manager for Manchester United. Det er selvfølgelig kun gisninger, men ledelsen kunne sagtens bruge den seneste form og dårlige sæsonstart som undskyldning for en fyring. Den kommende landsholdspause vil også give ledelsen tid og ro til, at finde en ny manager. Derfor er det en vigtig kamp, ikke kun for Manchester United, men også for Ole Gunnar Solskjær. Ekspert på Sky Sport, Paul Merson, har sågar været ude at sige, at kampen mod Everton er Ole Gunnar Solskjærs vigtigste kamp i hans trænerkarriere.
Selvom Everton kom buldrende fra start i ligaen, har de kun fået ét point i de sidste tre kampe. Om de er faldet ned på deres sædvanlige niveau, eller om det blot er et formdyk, må tiden vise, men det er i hvert fald et godt tidspunkt at møde Everton på, i en så sæsondefinerende kamp.
Dato, tid og sted
Se Manchester Uniteds kampe på Viaplay
Bliv klar til kampene Læs mere og bestil Viaplay her (reklamelink)
Den 7. november klokken 13:30 på Goodison Park
Skader og karantæner
Både Alex Telles, Jesse Lingard og Victor Lindelöf er alle tre tvivlsomme til lørdagens kamp. Førstnævnte Telles, der lige blevet raskmeldt efter et forløb med COVID-19, og Victor Lindelöf skal igennem en fitnesstest inden lørdagens kamp.
Eric Bailly og Phil Jones er fortsat ude med skader.
Hos Everton sidder Richarlison ude med karantæne, mens Fabian Delph er ude med en skade.
Dommer
Paul Tierney
Mulige startopstillinger
Manchester United:
De Gea
Wan-Bissaka – Tuanzebe – Maguire – Shaw
Fred – Pogba
Fernandes
Greenwood – Martial – Rashford
Everton:
Pickford
Coleman – Mina – Keane – Digne
Doucoure – Allan – Gomes
Rodriguez – Calvert-Lewin – Iwobi
Hold øje med
Den altoverskyggende Dominic Calvert-Lewin. Med otte mål og en delt førsteplads på topscorerlisten, er Calvert-Lewins skarp- og træfsikkerhed i modstanderens felt ikke til at tage fejl af.
Sagt om kampen
”Hvis Solskjær stadig er ved roret på lørdag, vil det være den vigtigste kamp i hans trænerkarriere”, Paul Merson, Sky Sports
”Vi bliver nødt til at være mentale stærke i morgen. Der er altid høje krav til Manchester United spillere, trænere og managers”, Ole Gunnar Solskjær på dagens pressemøde.
Skribentens bud på kampens resultat
Jeg må sige, at jeg er i det pessimistiske hjørne i dag. United har allerede været alt for svingende i den forholdsvis korte sæson, og de ligner et hold, der har brug for en pause. Som tingenes tilstand er lige nu, så skal de være glade for at komme hjem med ét point. Everton har også vist dårlig form i de sidste tre kampe. Derfor lægger jeg hovedet på blokken og siger 1-1.
Vidste du, at…
- Hvis Manchester United vinder morgendagens kamp, vil de med ti point have fået en bedre sæsonstart end forrige sæson efter de første syv kampe, hvor de fik ni point.
- David de Gea har holdt 6 clean sheets i 19 opgør mod Everton.
- Det er Carlo Ancelottis kamp nummer 16 mod Manchester United. Den italienske træner har vundet syv, spillet to uafgjort og tabt seks kampe.
- Gylfi Sigurdsson er den nuværende Everton spiller, der har scoret flest mål mod Manchester United. Den aldrende islænding har scoret fem mål i 11 kampe.
TV
Du kan se kampen på 3+ klokken 13:30. Optakten starter klokken 12:30
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.