Ole Gunnar Solskjær og hans djævlerøde tropper skal søndag en tur til ‘Broen’, hvor Chelsea venter.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
De blå fra den engelske hovedstad har endnu ikke tabt under deres nye manager, Thomas Tuchel, der har fået geninstalleret Chelsea i kampen om Champions League-pladserne.
United kommer dog til London som ubesejrede på udebane i ligasammenhæng siden den 19. januar 2020.
Solskjær er dog uden flere profiler til søndagens møde. Derfor kan et enkelt point vise sig at være tilfredsstillende.
Det er heller ingen hemmelighed, at de røde djævle i denne sæson har haft det svært mod de øvrige tophold. Fire ud af seks kampe mod ‘Big Six’-klubberne er endt med 0-0.
Dato, tid og sted:
Kampen spilles søndag den 28. februar klokken 17.30 på Stamford Bridge i London.
Kampens dommer:
Stuart Atwell
Skader og karantæner:
Chelsea er uden Thiago Silva, der er ude med skade.
Solskjær må se bort fra Paul Pogba, Scott McTominay og Juan Mata, mens Donny van de Beek, Edinson Cavani og Daniel James er tvivlsomme til kampen.
Mulige startopstillinger:
Chelsea
Mendy
Azpilicueta – A. Christensen – Rüdiger
R. James – Kovacic – Jorginho – M. Alonso
Mount – Werner
Giroud
Manchester United
De Gea
Wan-Bissaka – Bailly – Maguire – Shaw
Fred – Matic
Greenwood – Bruno Fernandes – Rashford
Martial
Hold øje med:
Olivier Giroud. Han føles altid som en torn i øjet, når United står overfor ham. Han er ikke en sikker starter, men ovenpå hans præstation mod Atlético Madrid i midtugen, er der god mulighed for at se ham fra start. Hvis United stiller med Lindelöf fra start, vil det være en gave til Giroud, da svenskeren ofte har det svært mod kropsstærke modstandere.
Skribentens bud på kampens resultat:
En nullert er vel det oplagte bud, når United spiller mod en anden ‘Big Six’-klub. Det kan dog ikke slutte målløst hver gang, og derfor gætter jeg på, at begge hold fortsætter deres ubesejrede stimer – Chelsea under Tuchel og United på udebane – med 1-1.
Hvor kan kampen ses:
Xee og Viaplay.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.