Optakt: Solskjærs mandskab skal triumfere mod Europa League-ekspert

Manchester United er onsdag aften draget til Polen i en kamp om Europa League-titlen. Og selvom Manchester United er storfavoritter, bliver det så en dans på roser for de røde djævle? Vi klæder dig på til 2021s Europa League-finale i denne optakt.

Onsdag aften går det løs, når de røde djævle i Gdansk skal forsøge, at få fat i det første trofæ under Solskjærs ledelse.

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Det kræver dog, at man kommer forbi Villarreal-træneren, som man vel godt kan kalde en Europa League-pioner, Unai Emery og hans mandskab. Emery, som sammen med den tidligere Inter og Juventus-træner Trapattoni er den træner som har vundet Europa League(tidligere UEFA Cup) flest gange, formåede, med sin tidligere spanske arbejdsgiver Sevilla, at vinde trofæet tre år i træk mellem 2014-16.

Manchester United må dog stadig anses som de helt store favoritter. Villarreal måtte nøjes med en syvende plads i La Liga, efter de i sidste spillerunde lukkede to mål ind i de sidste fem minutter i kampen mod Real Madrid. Dog må de ikke ses som tandløse, da Emerys mandskab har skabt gode resultater i Europa. De er indtil videre gået ubesejret igennem årets Europa League, og har på sin vej slået hold som Dynamo Zagreb, RB Salzburg og senest Arsenal ud. Især deres forsvars makkerpar Pau Torres og Raul Albiol har været vigtige for deres succes.

Men Manchester United kommer ind til kampen med friske sæt ben. Solskjær fik sparet på kræfterne i søndags mod Wolves, og man må derfor formode, at United-spillerne er fuldstændig klar til kamp. Det må dog anses som en stor svækkelse, at United-kaptajn Maguire med højest sandsynlighed ikke bliver klar til kampen.

Manchester United og Villarreal har mødt hinanden fire gange før, og alle fire kampe er endt uafgjort. Der er dog ikke meget der tyder på, at det skulle være tilfældet denne gang. Det er nemlig La Ligas fjerde mest scorende hold mod Premier Leagues andet mest. Der er derfor håb forude for alle de fans, der gerne vil nå at se hele kampen på landets sportsbarer, da den meget vel kunne blive afgjort i ordinær spilletid.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles onsdag aften klokken 21:00 dansk tid på Stadion Energa Gdansk.

Kampens dommer:

Det er franske Clément Turpin, som der bliver manden med fløjten.

Skader og karantæner:

Det tyder på, at Anthony Martial vender tilbage efter sin knæskade. Desværre ser det sort ud for Harry Maguire, der til tirsdagens træning måtte forlade holdets træning før tid. Phil Jones er stadigvæk ude.

Villarreal må undvære Iborra, Foyth og Chukwueze.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Wan-Bissaka – Bailly – Lindelöf – Shaw

McTominay – Fred

Rashford – Fernandes – Pogba

Cavani

Villarreal:

Asenjo

Gaspar – Albiol – Torres – Pedraza

Pino – Trigueros – Parejo – Gomez

Alcacer – Moreno

Hold øje med:

Villarreal har en af La Ligas mest formstærke angribere på sit hold. Gerard Moreno har været i hopla denne sæson, og med assistance fra den tidligere Valencia-spiller Dani Parejo samt Trigueros på midten, har han denne sæson lavet 23 mål i La Liga, kun overgået af Messi. Derudover skal man som United-fan holde øje med Pau Torres. Den 24-årige midterforsvar skulle efter sigende være under Uniteds radar, og er en enormt stærk spiller.

Skribentens bud på kampens resultat:

Jeg tror på, at vi får hevet det første trofæ hjem under Solskjær. Hvis man kigger på de to mandskaber, så er Uniteds hold bare niveauer bedre. Vores portugisiske superstjerne har fået sig en pause, og ‘El Matador’ har mål i støvlerne for tiden. Med Maguires fravær, tror jeg dog også, at der går et enkelt mål ind på os, og mit bud er derfor et 3-1 resultat til de røde djævle.

TV:

Kampen vises på 6’eren og Discovery+.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Medier: Heaton på vej til United

Næste artikel

Live-optakt til EL-finalen på Facebook

Relaterede artikler
Gå til siden

Startopstilling: Ronaldo fra start

Erik ten Hag har ændret lidt i den start-11'er, som tabte 6-3 til Manchester City. Lindelof erstatter den skadede Varane, McTominay glider ud i stedet for Casemiro og Ronaldo starter på toppen.
Gå til siden

Ferdinand om Bellingham: Han har hele pakken

Rio Ferdinand mener, at Manchester United skal gå helhjertet efter Dortmunds Jude Bellingham. Det fortæller han ovenpå englænderens "Kampens spiller"-indsats i går.
ANNONCE
Total
0
Share